Ørslevs historie
Ørslevs mangfoldige historie
Ørslev er en landsby med historiske rødder lang tilbage i tiden. Hvis man er interesseret i lokalhistorie er der utallige emner man kan tage fat på - lige fra landsbyens opståen og udvikling som landbrugssamfund til de moderne tider hvor byen slipper sin forbindelse til landbruget og udbygges med store parcelhusområder, erhverv og industri.
Links til mere Ørslev historie
.jpg)
arkivdk
Arkiv.dk er er fælles portal for en lang række lokalarkiver. Her kan du se hvad arkiverne har liggende og du kan også se mange historiske billeder.
Af Henrik Sørensen
​
En af de ting man kommer til at tænke på når man beskæftiger sig med Ørslevs historie er - Hvornår mon byen er opstået?
Der er ingen tvivl om at Ørslev er en rigtig gammel by, men præcis hvornår den er opstået er der nok ikke nogen der kan svare på med sikkerhed.
​
Stensætningerne på Rynkebjerg vidner om at, der har boet mennesker i området omkring Ørslev helt tilbage til bondestenalderen (4000-1700 f.v.t).
I bondestenalderen begyndte man at dyrke jorden og det har krævet mere faste bopladser end man havde i jægerstenalderen, hvor man levede af det bytte man kunne jage og det forråd man kunne samle.
Hvor disse stenalderbopladser har ligget henne vil nok være svært at fastslå og man vil nok heller ikke kunne betegne disse bopladser som en begynd-else til byen Ørslev.
Nyd denne video der ligger på Youtube og omhandler Ørslev Jættestue og Langdysse. Videoen er lavet af Per Bjørn Jeppesen og indeholder bl.a. droneoptagelser.
Øthær var måske Ørslevs grundlægger
Ifølge stednavneforskningen er navnet Ørslev opstået ved at sammensætte mandsnavnet Øthær med endelsen "lev" som betyder arvegods eller levning. Man kan forestille sig at Øthær har etableret en bebyggelse som han giver videre til sine efterkommere som kalder bebyggelsen Øthærslev og det er så sidenhen blevet til forenklet til Ørslev. Denne kombination af et mandsnavn og endelsen "lev" ses også ved mange andre byer, eksempelvis Allerslev.
Byer der ender på "lev" kan spore deres tilblivelse tilbage til Jernalderen imellem år 300 til 800 efter Kristi. fødsel. Det er derfor sandsynligt at navnet Ørslev er opstået i nævnte periode.
​
I jernalderen og Vikingetiden havde man for vane at flytte landsbyerne med et interval på 100-200 år. En af årsagerne til dette var muligvis at den dyrkede jord lige omkring landsbyen var blevet udpint og at det så kunne betale sig at flytte landsbyen hen til et sted med mere frugtbar jord. Dette gælder muligvis også for Ørslev.
​
Denne praksis med at flytte landsbyerne ophørte ved overgangen mellem vikingetid og middelalder omkring år 1000-1100 og her er Ørslev muligvis blevet stedfast på den beliggenhed som de ældste dele af byen har nu.
​
Ørslev Kirke blev bygget i perioden 1200-1250 og på dette tidspunkt må der have været en bebyggelse og en befolkning som kirken skulle betjene.
​
Der eksisterer et sagn der fortæller at Ørslev Kirke oprindeligt skulle have været bygget ved storstensgravene på Rynkebjerg, Men hvad håndværkerne kunne bygge i løbet af dagen, det rev troldene ned i løbet af natten. Derfor flyttede man kirkebyggeriet til den placering kirken har nu. Man har muligvis også taget nogle af stenene fra gravene med sig idet eksperter mener at nogle af de forsvundne sten fra gravene er blevet brugt til byggeriet af Kirken.
_edited.jpg)
Ørslev Kirke er bygget i perioden 1200-1250. det må antages at der på dette tidspunkt har ligget en bebyggelse med en befolkning som kirken skulle betjene.
Ørslev udskiftes
​
Det ældste kendte kort der viser Ørslevs udstrækning er det såkaldte Rytterkort fra 1770. Det viser et meget detaljeret bykort med gårdenes og husenes placering inde i byen, samt opdelingen af bymarken rundt om byen med de mange små marklodder der hørte til hver gård.
​
I 1770 drev man landbruget i byen som en form for fælles brug. Idet hver gård havde mange små jordlodder spredt rundt på hele bymarken rundt om byen, så kunne man ikke undgå at skulle træde ind over andre gårdes jordlodder for at komme frem til sin egen lod. Det var derfor mest praktisk at man aftalte hvornår man pløjede, såede og høstede så man ikke kom til at modarbejde hinanden.
​
Denne måde at arbejde på begyndte man at gøre op med i sidste halvdel af 1700 tallet idet man indså at det nok var bedre at gårdene fik samlet deres jord i store parceller rundt om de enkelte gårde, således at gårdmændene ikke var så afhængige af hinanden når de skulle planlægge hvordan de ville dyrke deres jord. På denne måde blev det også lettere for de ekstra dygtige og flittige gårdmænd at høste et ekstra udbytte af deres indsats.
​
Processen med at samle gårdenes jorder kaldte man for udskiftningen og det foregik primært i perioden 1770 til 1810.
​
Ørslev blev udskiftet af to omgange. I 1782 blev der udflyttet 8 gårde. 6 af gårdene fik samlet deres jord længst ude i bymarken vestligt og nordligt for byen. De to øvrige gårde blev placeret i Ellerød.
​
I 1798 kom turen til resten af byen. Her var der igen 6 gårde der fik samlet deres jord nord og vest for byen. Parcellerne kom til at støde op til de 6 gårde der var blevet flyttet ud i 1782. De 20 resterende gårde i byen blev stjernudskiftet. Dvs at jorden blev delt op som lagkagestykker rundt om hele byen og derved kunne de 20 gårde blive liggende inde i byen og samtidig have direkte adgang ud på deres marklod. Der var dog langt fra gården ud til de fjerneste dele af marken. derfor var der i løbet af de næste 100 år mange af gårdene der flyttede ud til en mere central placering på deres marklod. Omkring år 1900 var der således kun 5 gårde tilbage i den gamle bymidte på deres oprindelige placering.
​
En følge af udskiftningen var at landskabet omkring Ørslev blev meget forandret. Som man kan se på Rytterkortet fra 1770 så bar landskabet inden udskiftningen præg af at være knapt så symmetrisk ordnet, men i forbindelse med udskiftningen blev landskabet delt op af lange lige marskel imellem de enkelte gårdes marklodder, der blev gravet grøfter og flere veje blev flyttet så de kom til at ligge langs de nye markskel. Det har været et stort arbejde som skulle udføres med håndkraft.
Den landskabsstruktur der blev skabt i forbindelse med udskiftningen kan man i nogen grad stadig spore i det moderne Ørslev. De vigtigste forbindelsesveje i villakvartererne stråler i en stjerneform ud fra bymidten og minder op at landbrugsjorden tættest på byen var stjerneudskiftet. Uden for bygrænsen kan man stadig mange steder opleve de gamle markskel der blev etableret i henholdsvis 1782 og 1798.
​
Der findes dog også stadig strukturer i landskabet som rækker længere tilbage end udskiftningen. Hvis man kigger på Rytterkortet vil man kunne genkende Ugledigevejs slyngede forløb igennem landskabet. Ugledigevej er en meget gammel færdelsåre. Inden Københavnsvej blev etableret i starten af 1800 tallet var det Ugledigevej man benyttede når man skulle fra Vordingborg og nordpå eller omvendt. Man kan derfor forestille sig at mange prominente personer er kommet tæt forbi Ørslev når de har færdes til og fra Vordingborg Slot.
​
Udsnit af Rytterkortet fra 1770. Det er det første kendte "bykort" over Ørslev. Man kan genkende vejforløbende af Svingkærvej, dele af Ørslevvej og Rørkærvej samt Kirkepladsen lige foran Kirken.
Sognekort over Ørslev 1815, som viser hvordan jorden var fordelt mellem de enkelte gårde umiddelbart efter udskiftningen.
Andelsbevægelsen bringer Ørslev ind i den moderne tidsalder
​
I slutningen af 1800 tallet holdt andelsbevægelsen sit indtog i Ørslev. Det kom til at betyde en markant ændring for byen.
​
Tidligere bestod byen af skæve stråtægte bindingsværksgårde og huse og arbejdet ved landbruget var den altoverskyggende beskæftigelse for byens befolkning.
​
Nu begyndte en ny tid i Ørslevs historie, hvor man langsomt, men sikkert tog fat på at udvikle byen til den by vi kender i dag, hvor landbruget ikke længere har nogen vigtig betydning for byen.
​
I løbet af andelstiden, som havde sin storhedstid fra 1880erne til starten af 1960erne, blev der skabt mange nye funktioner i Ørslev. Herunder etablering af en brugsforening, andelsmejeri, forsamlingshus, alderdomshjem, sparekasse, gartnerier, bager og møllevirksomhed og mange forskellige typer af håndværksvirksomheder.
​
De fleste af ovennævnte funktioner er forsvundet igen, som et resultat af samfundsudviklingen. Heldigvis er er nye funktioner kommet til, så byens stadig fremstår som en levende by med mange muligheder.
Ørslev Andelsmejeri fra 1887 var en af de virksomheder der var med til at føre Ørslev ind i den moderne tidsalder. Luftfotoet viser mejeriet som det så ud i 1955 og man kan også se en del af Ørslevvej, som på dette tidspunkt endnu ikke er fuldt udbygget.
Det Kongelige bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto
300 års skolehistorie i Ørslev
​
En af de instititutioner der har overlevet i Ørslev i mange år er Ørslev Skole.
I 1721 igangsatte Kong frederik d. 9. byggeriet af 241 skoler i de daværende Rytterdistrikter, som var områder der var ejet af kongemagten. En af disse skoler blev placeret i Ørslev.
Den officielle indstiftelsesdato for skolerne er d. 11. okotober 1721, men da man ikke kunne håndtere at bygge så mange skoler på en gang, gik der nogle år inden alle skoler var færdigbygget.
Skolen i Ørslev blev bygget i 1724. Man kaldte skolerne for "De Kongelige Skoler" eller Rytterskoler. Skolen i Ørslev lå på den lille trekantede grund, hvor der nu er p-plads på hjørnet af Ørslevvej og Rynkebjerg. Bygningen blev revet ned i 1968, men inden da havde skolen udvidet mange gange og var flyttet længere hen af Rynkebjerg til den placering skolen har nu.
I 1952 indviede den daværende Ørslev Sognekommune en ny skolebygning, som forbedrede forholdene for Ørslevs skolebørn ganske betragteligt. Der var nu eksempelvis gymnastiksal, sløjdlokale og madkundskabslokale til rådighed. Det havde man ikke været vant til tidligere. Denne skolebygning indgår stadig som en væsentlig del af det nuværende skolekompleks i Ørslev, som omkring 1980 blev udvidet kraftigt for at kunne håndtere børnene fra det hastigt stigende antal tilflyttende børnefamilier i byen i slutningen af 70erne og 80erne.
