Er der et datacenter på vej til Ørslev
Sjællandske har i dag en artikel om, at et datacenter muligvis er på vej til Ørslev.

Af Henrik Sørensen
Det er nok for tidligt at konkludere, om et datacenter bliver en realitet. Der er endnu ikke meldt noget offentligt ud om, hvorvidt der er indgået konkrete aftaler med operatører om at etablere et datacenter.
Faktum er, at kommunalbestyrelsen har vedtaget en ny lokalplan, som muliggør etablering af et datacenter. Lokalplanen blev vedtaget på det seneste kommunalbestyrelsesmøde den 7. oktober.
Du kan se dagsordenen og referatet samt finde lokalplanen under punkt 10 her:
På Kommune-TV kan du også se en video af behandlingen af sagen. Vælg punkt 10:
Hvis ovenstående links ikke virker, kan du gå ind på kommunens side med dagsordener og referater:
Herfra kan du klikke dig videre til dagsordener eller Kommune-TV og finde kommunalbestyrelsesmødet den 7. oktober 2026.
Solgte grunde i Ørslev Erhvervspark
Hvis man interesserer sig for udviklingen i Ørslev Erhvervspark, kan det også være relevant at se på, hvilke erhvervsgrunde der er solgt, og hvilke der fortsat er til salg.
På kommunens oversigt fremgår de store arealer, som i mange år har været bortforpagtet til landbrugsformål, nu som solgt. Der er kun to mindre arealer tilbage i erhvervsparken, som fortsat er til salg.
At arealerne fremgår som solgt, fortæller dog ikke i sig selv, hvad de skal bruges til.
Du kan se oversigten her:













Kommentarer