Lige som det skete i rigtigt mange andre byer, så kom andelsbevægelsen til Ørslev ved etableringen af et andelsmejeri i Ørslev. Det var et resultat af en omfattende omlægning af den danske landbrugsproduktion i de sidste årtier af 1800 tallet.

Dette er et af de ældste kendte fotos af Ørslev Andelsmejeri. Billedet er taget i perioden 1900 til 1921. Billedet viser mejeriets østlige facade ud mod Mejeristien. Gavlen mod højre vender ud mod Ørslevvej.

Op igennem 1800 tallet fokuserede det danske landbrug primært på produktion og eksport af korn. Men efterhånden som jernbanenettet i Europa bliver udbygget bliver det nemmere at få tilført billigt korn fra Østeuropa og Rusland og dette bliver en alvorlig udfordring for den danske korneksport.

Som en konsekvens af ovenstående omstiller det danske landbrug sig til animalsk produktion, hvor f.eks. smør bliver en vigtig eksportvare.

Det bliver derfor nødvendigt med et produktionsapparat der

kan håndtere produktionen af animalske produkter. Det er her andelsmejerierne kommer ind i billedet.

I 1882 etableredes det første andelsmejeri i Hjedding i Sønderjylland og særligt i den sidste halvdel af 1880erne spreder byggeriet af andelsmejerier sig som en steppebrand over hele Danmark.

Ørslev Andelsmejeri starter produktionen d. 1. november 1887 og er blandt de første andelsmejerier der tages i brug på Sydsjælland.

Andelsbevægelsen er et økonomisk samarbejde. Det kan f.eks. være producenter der går sammen om at skabe gode vilkår for bearbejdningen af deres produkter.

I mejeriernes tilfælde er det de landbrug der har malkekvæg som opnår en fordel ved at gå sammen om at etablere et mejeri.  Alle de mælkeproducerende landbrug bliver andelshavere i mejeriet og bliver derved i princippet medejere af mejeriet.

Dette giver mulighed for at få en bedre fortjeneste på sin mælk end hvis man eksempelvis skulle sælge mælken til et privat mejeri.

Der skelnes mellem tre typer af mejerier.

Først og fremmest Andelsmejerierne som i mejeriernes storhedstid i slutningen af 1800 tallet og første halvdel af 1900 tallet stod for størstedelen af den danske mejeriproduktion.

Dernæst skal nævnes fællesmejerierne. Navnet kan virke misvisende, for der er blot tale om et privat mejeri der ejes af en eller flere personer og drives som en normal privat virksomhed. Disse mejerier var selvfølgelig afhængige af at finde nogen der ville sælge mælk til dem og de har formodentligt haft stor konkurrence fra Andelsmejerierne.

Slutteligt kan nævnes Herregårdsmejerierne. Som navnet antyder, så var det mejerier der lå på herregårdene. De store herregårdslandbrug havde ofte så stor en kvægbesætning at det kunne betale sig at etablere et mejeri evt sammen med andre nærliggende store gårde.

Etableringen af Ørslev andelsmejeri

Det var gårdejer på Kriggård Rasmus Hansen (1834-1925) der fik æren for at få sat gang i etableringen af et andelsmejeri i Ørslev. Han havde set sig lun på ideen og tog rundt i sognet og talte med folk for at finde tilslutning til sagen. Han var også rundt i nabosognene Udby og Øster Egesborg for at tale med folk.

Der blev indkaldt til møder i de tre sogne. Mødet i Ørslev blev afholdt Kristi Himmelfarts dag d. 19. maj 1887 på Ørslev Skole og møderne i Udby og Øster Egesborg blev afholdt de to efterfølgende dage.

Det var ikke alle der var tilfredse med udsigten til at der skulle opføres et andelsmejeri i Ørslev. Det fortælles at der ved møderne indfandt sig repræsentanter fra to fællesmejerier som talte imod oprettelsen af andelsmejeriet. Det ene fællesmejeri har formodentligt været Johannes Petersens mejeri på Vestergård. Johannes Petersen var søn af gårdejer Isak Petersen på Vestergård og drev i en periode et mindre mejeri fra sin fars gård. Grundlaget for at drive dette mejeri er formodentligt forsvundet ved opførelsen af et nyt og efter datidens forhold moderne andelsmejeri i Ørslev, så Johannes Petersen har nok ikke været venligt stemt overfor det nye andelsmejeri.

Der var til gengæld mange andre der så positivt på at etablere et andelsmejeri. Ved de omtalte møder i de tre sogne indtegnede der sig 84 andelshavere med i alt 687 køer. Det var nok til at gå videre med planerne om at opføre et mejeri.

Der blev oprettet en bestyrelse med repræsentanter fra de 3 sogne, med gårdejer på Maglebjerggård Niels Hansen som formand og det besluttedes at mejeriet skulle bygges ind over sommeren og efterårsmånederne og være klar til produktion d. 1. november 1887.

Ved de omtalte møder deltog Arkitekt Niels Poulsen Nørbjerg. Han var forstander for den tekniske afdeling på Rødkilde Folkehøjskole. Han havde lavet tegningerne til Holme Andelsmejeri i Borre og Møns Andelsmejeri i Keldby som begge blev bygget i 1885.

Forud for opførelsen af mejeriet i Ørslev var bestyrelsen på studietur til Møns Andelsmejeri for at se et mejeri i drift og Nørbjergs tegninger kom til at danne grundlag for opførelsen af mejeriet i Ørslev. De tre mejerier kom derfor til at ligne hinanden.

Her ses et luftfoto af Møns Andelsmejeri i Keldby. Ørslev Andelsmejeri er bygget efter de samme tegninger. Luftfotoet er fra 1936-38 og det ser ikke ud til at der er lavet nogle større ombygninger på mejeriet i Keldby på dette tidspunkt. Mejeriet i Ørslev har nok derfor set omtrent således ud fra begyndelsen. Sylvest Jensen Luftfoto 1936-38. Det Kongelige Bibliotek.

Fra starten var det meningen at Mejeriet skulle ligge lidt uden for Ørslev. Bestyrelsen købte en grund ud til hovedlandevejen ved den nuværende Brydegårdsvej af Gårdejeren på Brydegård.

Inden byggeriet gik i gang blev mulighederne for at anlægge en brønd på stedet undersøgt. Det viste sig at grundvandet lå så dybt at det ville blive meget besværligt at sikre en ordentlig vandforsyning til mejeriet.

Bestyrelsen besluttede derfor at finde en anden placering til mejeriet.  Ejeren af Brydegård accepterede at tage grunden tilbage og bestyrelsen betalte 500 kr. til gårdejeren som plaster på såret.

I stedet faldt valget på den nuværende placering, hvor der var gode muligheder for en stabil vandforsyning. Ifølge købekontrakten fandtes der allerede en brønd på stedet.

Grunden købte bestyrelsen af gårdejer Hans Olsen på Ydergård og den var en del af den jord der var blevet tillagt Ydergård ved udskiftningen i 1798. Parcellen fik matrikelnummer 17f og salgssummen var 1000 kr. Grundens størrelse var 2,5 skæppe hvilket i nutidige mål svarer til ca. 1726 m2

Mejeribygningen blev, som tidligere nævnt opført efter tegninger af Arkitekt Niels Poulsen Nørbjerg. Murermester Lars Hansen fra Præstø stod for murerarbejdet og tømrermestrene Christian Nielsen fra Øster Egesborg og Jens Larsen fra Ellerød stod for tømrerarbejdet. Maskinerne blev købt hos Burmeister og Wain.

Byggeriet var budgetteret til at koste 30.000 kr. men budgettet blev overskredet med 2000 kr. så den endelige regning kom til at lyde på 32.000 kr. Dette skyldes bl.a. problemerne med den første byggegrund som bestyrelsen havde udset sig.

I august 1887 annoncerede Bestyrelsen efter en bestyrer som skulle ansættes til at varetage den daglige drift af Mejeriet.

Bestyrelsen valgte at ansætte den 23 årige ugifte Mads Andreas Pedersen, der var født i Udby og som var blevet udlært mejerist på Vordingborg Fællesmejeri.

Ved folketællingen i 1890 ses han som bestyrer af mejeriet. Han har sin søster som husbestyrerinde og der er ansat en mejerske, en mejerist og to mejeristelever.

Den første mælk blev leveret til mejeriet d. 3. november 1887 hvorefter produktionen kunne starte op. Transporten af mælken til mejeriet havde bestyrelsen udbudt i licitation. Enhver der havde en hest og en vogn kunne byde på opgaven med at køre en mælkerute.

Mejeriet havde fra begyndelsen en kulfyret varmecentral. Det var derfor også nødvendigt at få nogle til at køre kul til mejeriet. Denne opgave blev også udbudt i licitation.

Disse transportopgaver var det ofte husmænd som bød ind på. Det som husmændene kunne tjene på deres landbrug var normalt ikke nok til at brødføde en familie. Der måtte derfor tages ekstra arbejde ind og da husmandsstedet formodentligt allerede rådede over en hest og en vogn, så var det jo nærliggende for husmanden at påtage sig en mælkerute.

Det kunne dog også være andre der fik lov til at køre for mejeriet. Jens Larsen der i 1889 blev den første bestyrer i det nyetablerede Ørslev Forsamlingshus var en af de første mælkekuske på mejeriet. Han fik lov til at indrette sig en lille hestestald ved Forsamlingshuset, hvor han formodentligt havde sin hest og vogn stående.

Dette skulle ifølge forelagte oplysninger være mælkekusk Jens Larsen der også var bestyrer af Ørslev forsamlingshus. Han havde fået lov til at bygge en lille hestestald ved forsamlingshuset, hvor han havde sine heste stående. Bag hestevognen ses mejeribygningen. Forrest med det lave tag er det ishuset, som er tilbygget i 1900. Den resterende bygning er den oprindelige mejeribygning fra 1887.

De 84 der havde meldt sig som andelshavere fra mejeriets begyndelse blev kaldt for de stiftende andelshavere. De fik den særlige fordel at de kunne få hentet mælken på gårdspladsen. Dem der trådte ind i mejeriet som andelshavere senere fik ikke denne fordel og måtte hver dag stille mælken ud til den nærmeste sognevej.

Ørslev Andelsmejeri som det så ud i 1936-38. Der er på dette tidspunkt foretaget flere ombygninger, så bygningen adskiller sig en del fra den første mejeribygning fra 1887. Sylvest Jensen Luftfoto 1936-38. Det Kongelige Bibliotek.

Mejeriets udvikling

Den første mejeribygning var af en relativ beskeden størrelse. Det var en aflang bygning i røde tegl. Den nordlige gavl vendte ud mod Ørslevvej og det var også i denne ende af bygningen at produktionslokalerne lå.

Længdesiden af bygningen lå ned langs en lille vej der oprindeligt fungerede som indkørsel til Ydergård. Denne vej kender vi i dag som Mejeristien.

Beboelsen for bestyreren lå i den sydlige del af bygningen og her var der også adgang til en lille have. Bygningen har også rummet beboelse til de øvrige ansatte på mejeriet. Muligvis på tagetagen, hvor der midt på bygningens længderetning var en muret 2 fags kvist.

Bag ved bygningen var der en lille tilbygning med en kulfyret varmecentral og en 14 meter høj firkantet skorsten.

I år 1900 bliver der ved mejeriets nordlige gavl tilbygget et ishus. Ishuset blev isoleret med halm og det kunne rumme 230 vognlæs is der blev hentet ved områdets søer om vinteren. Isen kunne opbevares i ishuset igennem hele den varme del af året og kunne således bruges til at køle mejeriets produkter ned.

Allerede i 1905 tog man fat på endnu en udvidelse. Denne gang var det boligen til bestyreren der blev forbedret idet man lavede en ganske betragtelig udvidelse af beboelsen ved mejeriets søndre gavl.

I 1921 foretages en større ombygning af produktionslokalerne ved mejeriets nordlige gavl.

Endelig i 1955 gik man i gang med den største ombygning i mejeriets historie. Man rev praktisk talt det gamle mejeri ned og byggede et helt nyt mejeri. Det var kun bestyrerboligen, skorstenen og varmecentralen fra det gamle mejeri der fik lov til at blive stående.

Således ser mejeriet ud i 1959 efter den store ombygning i 1955. Der er ikke meget tilbage af det gamle mejeri. Sylvest Jensen Luftfoto 1959. Det Kongelige Bibliotek.

Tilbagegang for mejeridriften

Op igennem 1900 tallet begyndte en udvikling som trak tæppet væk under de små landsbymejerier. Der blev til stadighed færre gårde med malkekvægsbesætninger og samfundets udvikling pegede i retning af at en centralisering af produktionen ville være nødvendigt. Særligt i 1960erne var der mange af de små mejerier det måtte lukke.  

Ørslev Andelsmejeri lukkede i 1972 som selvstændigt andelsmejeri, som det sidste mejeri på Sydsjælland. At mejeriet overlevede så længe skyldes formodentligt en god ledelse af mejeriet, en central beliggenhed på Sydsjælland, moderne produktionsfaciliteter, at man lykkedes med at overtage andre af omegnens mejerier og derved få tilgang af andelshavere herfra.

Fra 1972 kom mejeriet til at høre under Øernes Konsum Selskab, som senere blev til MD-Foods. Mejeriet fungerede som samlecentral  for mælken på Sydsjælland og møn og sidenhen også Lolland Falster inden mælken befordredes videre til København til videreforarbejdning.

I 1986 sluttede al mejeriaktivitet på mejeriet og bygningerne blev solgt og anvendt til en plasticfabrik i en kortere periode.