Ørslevs forsamlingshus var et politisk projekt da det blev opført tilbage i 1889. Det var fra starten et såkaldt venstrehus, hvor man nok helst ikke skulle komme hvis man åbenlyst støttede partiet Højre og Estrups regering.

Ørslev forsamlingshus blev revet ned i 2020, da det var blevet i så dårlig stand at det ville blive for dyrt at renovere det. Intil da havde huset været byens absolutte kulturelle samlingssted i 130 år. Foto: Henrik Sørensen.

Ørslev Forsamlingshus - Historien kort fortalt

Ørslev forsamlingshus, som nu er revet ned, var i 130 år et vigtigt samlingssted i Ørslev og hvis man forestiller sig at husets gamle vægge havde kunnet tale, havde man højst sandsynligt kunne få mange spændende historier at høre om byen og dens befolkning inden huset blev revet ned i de tidlige forårsmåneder 2020.

I den 130 år lange periode var huset uden tvivl det vigtigste omdrejningspunkt for Ørslevs kulturelle liv. Af de mange aktiviteter forsamlingshuset lagde lokaler til kan bl.a nævnes:

Foreningsmøder

Foredrag

Oplæsninger af skuespillere

Dilletantforevisninger,

Filmforevisninger

Bal

Gymnastiksal for skolen og gymnastikforeningen

Danseskole

Festlokale for byens borgere.

Huset blev også brugt til salonskydning af skytteklubben og i forsamlingshusets forhandlingsprotokol kan man læse om en episode hvor husets bestyrelse måtte bede skytteforeningen om at betale erstatning idet man havde skudt hul i fortæppet til scenen.

Bestyrelsens forhandlingsprotokoller er bevaret helt fra starten og hvis man læser i dem kan man få en god fornemmelse af det liv der udfoldede sig omkring Forsamlingshuset.

I takt med samfundsudviklingen ændrede forsamlingshusets rolle sig. I de seneste år blev huset i større og større grad kun brugt som udlejningslokaler til private fester og rollen som samlingssted for byens foreningsliv og kulturelle liv forsvandt efterhånden.

Derved har byens yngre generationer ikke fået samme tilhørsforhold til forsamlinghuset, som de ældre generationer havde og den manglende lokale opbakning har formodentligt været en medvirkende årsag til at Forsamlingshuset måtte lukke.

En anden årsag til lukningen var bygningens vedligeholdelsesmæssige stand. Der var bl.a. store sætningsskader i murværket flere steder og tag og vinduer trængte til udskiftning.

De sidste bestyrelser arbejdede på at finde løsninger for det gamle hus. Man fik et bud på at det ville koste 1,2 millioner at sætte huset i stand. Selvom Vordingborg Kommune havde lovet at støtte med 400.000 kr lykkedes det desværre ikke at rejse en sum penge i den størrelsesorden.

Der blev også kigget på en anden løsning. Nemlig at købe den nedlagte Brugs og indrette forsamlingshus her, men da ideen om Ørslev Egnshus opstod i 2016 endte det med at man vedtog at nedlægge Ørslev Forsamlingshus og overdrage bygningen til kommunen og så benytte Egnshuset som byens nye Forsamlingshus.

Torsdag d. 27. juni 2019 blev Ørslev Egnshus indviet og kort forinden havde Ørslev Forsamlingshus sidste bestyrelse nedlagt sig selv og alt hvad der kunne bruges af Forsamlingshusets inventar blev overført til Egnshuset.

I slutningen af januar 2020 gik man i gang med at rive det gamle forsamlingshus ned og efter et par måneder var huset væk.

Luftfoto fra ca 1938. Farven på murstene der er brugt til den lille sal adskiller sig tydeligt fra resten af huset. Den lille sal blev bygget i 1937 og er derfor på dette tidspunkt helt nybygget. Sylvest Jensen luftfoto. Det kongelige bibliotek.

Luftfoto fra 1959. Imellem træerne anes den lille isbod som forsamlingshusets bestyrer drev i en årrække. Sylvest Jensen luftfoto. Det kongelige bibliotek.

Ørslev Forsamlingshus - Begyndelsen

Husets første bestyrelse blev valgt på en generalforsamling d. 24. marts 1889. Huset blev bygget ind over sommeren og kunne indvies ved en stort anlagt fest fredag d. 11. oktober 1889.

Indvielsestalen blev holdt af Provst og senere minister Michael Cosmus Bornemann Nielsen.

Han havde for så vidt ikke noget at gøre med Ørslev, men det var nok ikke helt tilfældigt at det netop var ham der fik æren af at holde indvielsestalen. Han var nemlig ivrig venstremand og grundtvigianer. Byggeriet af et forsamlingshus i Ørslev var nemlig et politisk projekt, som kræfter indenfor Venstre stod bag.

Det politiske miljø i Danmark dengang var noget anderledes end vi kender det nu. Med Grundloven i 1849 havde Danmark taget det første skridt imod det demokrati vi kender i dag.

Partiet Højre så meget gerne magten bibeholdt hos adlen, godsejerne og den rigeste del af befolkningen og havde støtte fra Kongehuset. Hvorimod Venstre, der var dannet af gårdejerne, som i løbet af 1800 tallet efterhånden også blev en magtfuld samfundsklasse, inspireret af gruntvigianismen gerne ville trække samfundet i retning af mere demokrati og personlig frihed.

I slutningen af 1800 tallet kæmpede Højre og Venstre en såkaldt forfatningskamp, hvor regeringen ledet af højrepolitikeren Estrup styrede landet ved hjælp af midlertidige love. Denne kamp sluttede først i 1901 hvor parlamentarismen blev indført.

En af Estrups love var at man ikke måtte benytte landets skoler til politiske og religiøse møder, foredrag og lignende. Derfor opstod der et behov for at finde andre steder man kunne mødes og landet over begyndte man at opføre forsamlingshuse.

Disse huse kunne blive "Højre huse" eller "Venstre huse" alt efter hvem det var der stod for at opføre dem.

I Ørslev blev forsamlingshuset et "Venstre hus" og dem der stillede sig i spidsen for etableringen var Lærer Hansen, Peder Larsen gårdejer på Østergård og Sognefoged Anders Ejlersen Lundegård.

Forsamlingshuset blev oprettet som et aktieselskab. Fra starten var der 192 aktionærer med aktier fra 10 kr til 200 kr. I alt 5582 kr. 

I 1971 opløste man aktieselskabet og huset blev drevet videre som en forening.

Husets første bestyrelse så således ud:

Hans Peder Hansen, Lærer, Formand

Niels Hansen, Gårdmand, Næstformand. Maglebjerggård.

Rasmus Nielsen, Gårdejer Annexgård, Kasserer

Jens Nielsen, Tømrer Kulsø.

Niels H Nielsen, Smed, byggeudvalget

Peder Larsen, Gårdejer Østergård, byggeudvalget

Anders Ejlersen, Sognefoged, Gårdejer Lundegård, byggeudvalget.

Rasmus Rasmussen. (Muligvis tømrermester)

Mads Andreas Madsen, Mejeribestyrer.

Sætningen: ”Lys over land, det er det vi vil” blev et motto for huset og blev skrevet på portalen der gik ind over husets scene. Det var gårdejeren på Østergård Peder Larsen der tilsiges æren for at finde på mottoet. Det var et politisk budskab, idet man kan forestille sig at der ikke vil være lys over landet hvis Højre og Estrup fik lov til at fortsætte med at "regere" landet.

Portalen og teksten blev dækket til for mange år siden da man byggede huset om, men dukkede for en kort stund op i forbindelse med den indvendige sanering forud for nedrivningen.

Dette foto er taget d. 17. februar 2020. Her ses den gamle portal med teksten: "Lys over landet, det er det vi vil." Foto: Henrik Sørensen.

Ørslev Forsamlingshus - Forbud mod alkohol

Da Forsamlingshuset blev bygget i 1889 blev det besluttet at der ikke måtte udskænkes alkoholiske drikke i Forsamlingshuset.

Den lokale afholdsforening som benyttede Forsamlingshuset til møder og sammenkomster lige fra starten, har formodentligt medvirket til denne beslutning.

Det var dog ikke alle der var enige i beslutningen. Allerede ved et af de første bestyrelsesmøder i 1889 fremkommer Fremtidsforeningen med en anmodning om at de må udskænke alkoholiske drikke ved deres ugentlige sammenkomster. Bestyrelsen må foretage en afstemning og der er 5 bestyrelsesmedlemmer der er imod, 2 der er for og 2 der undlader at stemme.

20 år senere tager bestyrelsen igen stilling til spørgsmålet, idet Brugsens bestyrelse anmoder om at måtte udskænke alkoholiske drikke ved dennes generalforsamling d. 14. februar 1909. Denne gang kommer der et positivt svar fra Forsamlingshusets bestyrelse og det varer ikke længe før Fugleskydningsselskabet og Skytteforeningen også vil have lov til at nyde alkohol i Forsamlingshuset.

Ved bestyrelsesmødet d. 15. december 1909 ser det ud til at bestyrelsen tager endelig beslutning om at der fremover kan udskænkes alkohol i forsamlingshuset. Ved samme bestyrelsesmøde tager bestyrelsen til efterretning at Afholdsforeningen opsiger alle sine aftaler med Forsamlingshuset.

Bygningshistorie

Den grund som forsamlingshuset lå på var tidligere en del af en tofte som hørte til en af Ørslevs gårde. Gårdens bygninger lå på forsamlingshusgrunden og strakte sig også ind over den nuværende skoles område.

Da det i 1882 blev nødvendigt at ombygge gården, valgte den daværende ejer Jens Larsen at flytte den lidt uden for byen til dens nuværende placering.

Gården kendes i dag som Bakkegård og ligger lige bagved skolen. Udflytningen af ovennævnte gård betød at der nu var en velegnet plads centralt i byen lige op til Kirken og Kirkepladsen hvor man kunne bygge forsamlingshuset.

Udsnit fra gammelt matrikelkort der viser forsamlingshusets placering i forhold til den gård der tidligere lå på området. Historiske Kort, Klimadatastyrelsen.

Man købte derfor et stykke af den tidligere gårdtofte af Jens Larsen og grunden fik matrikel 12e, hvilket den stadig har.

Handlen står opført således i realregistret: "Købekontrakt og skøde af 16. april 1889 og læst 26. feb 1890 fra J Larsen til Aktieselskabet Ørslev Forsamlingshus på matr No 12e."

På den resterende del af gårdtoften bag forsamlingshuset byggede man senere Ørslev skole.

Der er foretaget flere tilbygninger og ombygninger i husets historie. Det har indtil nu ikke været muligt at finde billeder der kan fortælle hvordan huset så ud i de tidlige år, men ved at studere forhandlingsprotokollen kan man få en fornemmelse af hvordan huset så ud helt fra begyndelsen.

Da huset blev bygget i 1889 var det i et plan og bestod af en stor sal med garderobe og galleri, en mindre sal, muligvis et mødelokale til bestyrelsen samt beboelse til bestyreren.

På grund af terrænets hældning var gulvet i den store sal sænket i forhold til resten af huset. Den lille sal stødte op til den store sal og gulvniveauet her var højere, hvorved den lille sal også kunne fungere som scene.

Omkring åbningen imellem den lille sal og den store sal, var der opbygget en portal, hvorpå der var skrevet: ”Lys over landet, det er det vi vil”. På hver side af den lille sal har der muligvis oprindeligt været 2 små rum, hvor det ene måske har været brugt som bestyrelseslokale.

Bagerst i bygningen var indrettet køkken og bolig for bestyreren. Det var den del af bygningen hvor der i nyere tid inden nedrivningen i foråret 2020 var indrettet anretterkøkken, mellemgang til lille sal og trapperum til 1. sal.

På gavlen ud mod Rynkebjerg hvor der var indgang ind til salen blev der kort efter indvielsen påbygget en træveranda og i 1891 fik den daværende bestyrer lov til at bygge en lille stald bagerst på grunden ved indkørslen til Lindholm.

Toiletforholdene var fra starten såkaldte retirader, dvs gammeldags lokummer i en træbygning adskilt fra selve huset.

I 1919 iværksættes en større ombygning hvor førstesalen bygges på. Her indrettes bestyrerbolig og køkken og bestyreren og hans familie får derved formodentligt nogle bedre forhold end de hidtil havde haft.

Den næste tilbygning foregår i 1935, hvor man bygger til ved den vestlige gavl ud mod Rynkebjerg. Det er identisk med det lokale der inden nedrivningen var indrettet som depot for borde og stole. Oprindeligt fungerede det som indgangsparti og garderobe og ovenpå blev der indrettet en balkon med rækværk ud mod salen.

Allerede i 1937 går man i gang med den næste tilbygning. Ved den østlige galv tilbygges en lille forsamlingssal samt moderne herre og dametoiletter.

Den sidste tilbygning foretager man i starten af 1980erne. D. 3. december 1981 udsteder kommunen byggetilladelse til et nyt indgangsparti med nye toiletter og garderobe, og byggeriet må formodes at gå i gang herefter. Ved samme lejlighed bliver toiletterne ved lille sal sløjfet og inddraget til depotplads.

Forsamlingshusets indretning inden nedrivningen i 2020.

Ørslev Forsamlingshus - Værter

I forsamlingshusets første mange leveår var der ansat en vært der varetog de daglige opgaver vedr. husets drift. Værten fik en andel af indtægten ved udlejningen af lokalerne og skulle til gengæld holde orden og gøre rent i huset.

Derudover har værten formodentligt kunne tjene penge på forplejning og salg af drikkevarer til husets arrangementer og bemande garderoben.

Da Forsamlingshuset blev bygget i 1889 blev der indrettet en lille lejlighed som værten kunne råde over. Det er uvist hvordan lejligheden var indrettet, men der var med sikkerhed et køkken og et spisekammer og så har der sandsynligvis også været en lille stue.

Ved en større tilbygning i 1919 blev der bygget en 1. sal på Forsamlingshuset, hvor der blev indrettet en ny lejlighed til værten. Det har uden tvivl været en væsentlig forbedring af de forhold der blev budt værten og hans familie.

I lejligheden blev der indrettet et køkken og der blev etableret en madelevator, så man kunne stå i køkkenet og lave mad og nemt få den bragt ned til gæsterne i stueetagen.

Værten boede ikke gratis, men måtte betale husleje til Forsamlingshuset. Denne husleje måtte han finansiere ved de indtægter han kunne få som vært. Det har ikke altid været nemt at få enderne til at nå sammen. Når man læser i protokollerne kan man se at det ved flere lejligheder kom til uenigheder vedr. økonomiske spørgsmål imellem bestyrelsen og de enkelte værter.

Værter

1889-1906 Jens P Pedersen

1906-1907 Anders Andersen

1907-1932 Engelbrecht Schou og Johanne Schou

1932-1934 Harald Hansen

1934.1949 J P Petersen

1949-1950 Ejvind Frederiksen

1950-1952 Harald Larsen

1952-1955 Svend Rasmussen

1955-1956 Chr. Sørensen

1956-1956 P Hagen

1957-1958 Malthe Herskind

1958-1970 Ernst Stage og Karen Stage

1970-1974 Helge og Gerda Granild

Det ser ikke ud til at der blev ansat flere værter efter Helge og Gerda Granild. Bestyrelsen påtog sig herefter selv de opgaver værterne tidligere havde stået for. Lejligheden blev lejet ud til beboelse og var i de seneste år inden nedrivningen af Forsamlingshuset lejet ud til Radio HSR.

Galleri med billeder fra nedrivningen