I første halvår af 1881 opstod der to brande i Ørslev som forvandlende en større del af byen til en rygende ruinhob. Hvis ikke disse brande var opstået havde gadebilledet måske set helt anderledes ud visse steder i byen i dag.

Ved den første brand i 1881, som indtraf d. 7. maj, nedbrændte et areal som svarer til det der er markeret på dette nutidige luftfoto. Skråfoto 2023, Styrelsen for dataforsyning og infrastruktur.

Brand nr. 1

Lørdag d. 7. maj indtraf den første og mest omfattende brand. Ved 17.30 tiden brød branden ud i Christen Mathiesens husmandssted matrikelnummer 66b, på Svingkærvej.

Kilderne nævner ikke noget om hvordan branden opstod, men datidens huse har uden tvivl været rene brandfælder at bo i. Man brugte åben ild til madlavning, opvarmning og belysning.  Samtidig var husene yderst brandfarlige med stråtag og meget træ i bygningskonstruktionen. Hvis først ilden har fået fat i stråtaget, så har der ikke været noget at gøre. Huset er blevet forvandlet til et kæmpe bål i løbet af kort tid.

Branden har været så kraftig at den kunne springe videre til den næste ejendom, som var en gård, matrikelnummer 20a, der på dette tidspunkt lå på hjørnet af Svingkærvej og Ørslevvej. Hvis et husmandssted kan forvandles til et stort bål, så kan man forestille sig, at en firlænget bindingsværksgård med stråtag kan forvandles til et endnu større bål.

Vindretningen på dagen må have været fra vest, idet branden arbejder sig i østlig retning på nordsiden af Ørslevvej. Det næste offer for flammerne bliver endnu en gård, matrikel 17a, som ligger ud til Ørslevvej lige øst for den først omtalte gård.

Herfra springer ilden videre langs nordsiden af Ørslevvej til tre små huse med matrikelnumrene 2b, 2c og 67b.

Branden arbejder sig videre mod øst og når frem til et hus der ligger på matrikel 86. Dette hus nedbrænder totalt, men det lykkedes her at stoppe ildens videre fremfærd, bl.a. ved at man piller stråtaget af det næste hus i rækken. Dette hus eksisterer i øvrigt stadigvæk og har nuværende adresse Ørslevvej 121.

Lykkeligvis omkommer der ingen mennesker ved denne brand, men 7 familier mister hus og hjem og formodentligt mange af deres ejendele.

Heldigvis er ejendommene brandforsikret og familierne får derfor mulighed for at genopføre deres huse. De to gårde der nedbrænder bliver genopført på hver deres mark udenfor byen. Det er henholdsvis gården Christiansminde og Ydergård.

Tegningen herover viser hvordan den sydvestlige del af Ørslev kan have set ud i 1881. Tegningen er udarbejdet ud fra studier af gamle kort og beskrivelse af bygningerne i brandforsikringsprotokollen. Der er anvendt "kunstnerisk frihed" så tegningen må ikke opfattes som en præcis gengivelse af byens daværende udseende. Vejnavnene der er angivet på tegningen er de nutidige vejnavne. Vejene har ikke haft disse navne tilbage i 1881.

Brand nr. 2

Den næste brand der opstår i byen fortærer yderligere to gårde. Natten mellem lørdag d. 25. juni og søndag d. 26 juni 1881 opstår der brand i Rasmus Nielsens gård, matrikel nr. 8, som ligger på nordsiden af Ørslevvej lige overfor kirken. Det er den gård der kendes som Dyssegård.

Branden breder sig til nabogården, matrikelnummer 7, som ejes af Peder Larsen. Det er den gård der kendes som Østergård og som på dette tidspunkt lå på hjørnet af Rørkærvej og Ørslevvej.

På dette nutidige luftfoto er brandområdet angivet. Det ses også hvor de to gårde blev genopført på deres markstykke lidt udenfor byen. Skråfoto 2021, Styrelsen for dataforsyning og infrastruktur.

På Rasmus Nielsen gård er der på tragisk vis to tjenestefolk der omkommer ved branden. Det omtales i et notat i avisen, som er gengivet herunder.

Dødsfaldet for de to unge drenge er noteret i Ørslev Kirkebog. Man mente at de blev fanget i gårdens vognport, hvor taget styrtede ned over dem.

Gårdene genopføres udenfor byen

De to gårde er brandforsikrede. Dyssegård er forsikret til en sum af 5880 kr. og Østergård til en sum af 6680 kr. Ved genopførelsen af gårdene vælger man at placere dem på deres markstykke lidt udenfor byen. Gårdene ligger her endnu, dog er for Dyssegårds vedkommende kun stuehuset bevaret. De to gårdtomter der efterlades inde i byen bliver sidenhen udstykket og bebygget med huse.

På dette udsnit af et matrikelkort der var gældende fra 1860 til 1881 ses de to gårdes placering inden branden indtraf. Historiske Kort, Klimadatastyrelsen.

Man kan ikke lade være med at tænke på at disse ildebrande må have været en meget voldsom oplevelse for byens befolkning og selvfølgelig særligt for dem det gik ud over, som pludselig stod uden tag over hovedet og måske uden deres ejendele som var blevet fortæret af flammerne.

Prøv at forestille dig at du står midt i infernoet. Du står foran en af de brændende gårde og kan se hvordan gården er fuldstændigt overtændt og en stor sort røgsøjle stiger til vejrs.

Ringeren har indfundet sig i kirken og er begyndt at ringe med byens kirkeklokker som advarselssignal til borgerne.

Byens hestetrukne brandsprøjte ankommer og man forsøger at sprøjte vand på den brændende bygning. Det virker som en ulige kamp.

Folk løber rundt imellem hinanden. Nogle henter vand til brandsprøjten fra gadekærrene, nogle forsøger at redde indbo fra de huse der er i farezonen for at blive antændt. Nogle begynder at pille stråtagene af de omkringliggende huse. Der er sendt ryttere afsted til nabobyerne for at anmode om hjælp fra de brandsprøjter der befinder sig der.

Man kan forestille sig, at folk fra alle hjørner af byen og måske også folk fra nærområdet, som er blevet varskoet af kirkeklokkerne har ilet til brandområdet for at yde den hjælp de kunne. Byen har formodentligt stået sammen om at få bremset katastrofen. Det var jo i alles interesse at få bremset ilden så den ikke bredte sig til andre dele af byen.

Efterfølgende har byen formodentligt også stået sammen om at få hjulpet de skadelidte. Nogle har måske kunnet bidrage med husly, nogen har bidraget med tøj og andre personlige fornødenheder. Andre har måske haft noget mad til overs. Det har betydet at de skadelidte kunne få en tålelig hverdag indtil de fik genopført deres huse.