10 dec - AnnexgÄrden
- henriksoerensen
- 10. dec. 2024
- 7 min lĂŠsning
Her kommer en lille fortĂŠlling om AnnexgĂ„rden, som kan tjene som et eksempel pĂ„ den udvikling gĂ„rdene i Ărslev var igennem fra udskiftningen og frem til i dag.
Â
AnnexgÄrden lÄ oprindeligt inde i byen, men blev flyttet ud til den nuvÊrende placering pÄ Ugledigevej 112 i 1888. Dette luftfoto viser hvordan gÄrden sÄ ud i sidste halvdel af 1930erne. Sylvest Jensen Luftfoto 1936-38. Det Kongelige Bibliotek.
AnnexgĂ„rden er en af Ărslevs gamle gĂ„rde. I slutningen af 1700 tallet lĂ„ gĂ„rden pĂ„ en toft pĂ„ det der nu svarer til det fĂžrste stykke af HĂžstvej.
PÄ dette nyere matrikelkort ses AnnexgÄrdens oprindelige placering i byen, pÄ den fÞrste del af HÞstvej. Her lÄ den indtil 1888. Historiske Kort, Klimadatastyrelsen.
Ved udskiftningen i 1798 fik gÄrden tildelt en marklod pÄ 63,5 tÞnder land der senere fik tillagt matrikelnr. 4. Jorden lÄ i en vifteform fra gÄrden og ud af byen og der var direkte adgang fra gÄrden og ud pÄ marken. Derfor blev det ikke nÞdvendigt at flytte gÄrden ud.
Â
GĂ„rden havde samtidig brugsret til byens fĂŠlles grĂŠsningsoverdrev Ărslev Kohave og byens fĂŠlles enghave i Ărslev Mose.
Â
Her ses den agerjordslod som AnnexgÄrden fik tildelt ved udskiftningen i 1798. GÄrden ses liggende midt pÄ marklodden, hvortil den blev flyttet i 1888. PÄ marken tÊttest ved byen se signaturen for en bygning. Her lÄ gÄrden frem til 1888 og bygningen mÄ vÊre en af den oprindelige gÄrds bygninger der endnu ikke er nedrevet. Historiske Kort, Klimadatastyrelsen.
Ved udskiftningen af Ărslev Kohave i 1810 tildeltes gĂ„rden en lod pĂ„ 7,6 tĂžnder land beliggende ved den nuvĂŠrende adresse Kohavevej 109 og i 1852 da Ărslev Enghave blev udskiftet fik gĂ„rden en englod med matrikelnummer 87ö pĂ„ 5 tĂžnder land. GĂ„rdens samlede tilliggende blev derfor ca 76. tĂžnder land.
Â
Ărslev Kohave var oprindeligt byens fĂŠlles grĂŠsningsoverdrev. I 1810 valgte man at udskifte Kohaven. Dvs. at man delte jorden op imellem byens gĂ„rde. Med undtagelse af de gĂ„rde der blev udskiftet i 1782, fik hver gĂ„rd enten en eller to lodder. AnnexgĂ„rden fik den lod der er markeret pĂ„ kortet.
I 1852 tog man fat pĂ„ at udskifte Ărslev Enghave. GĂ„rdene fik tildelt en moselod, som kunne bruges til at bjerge hĂž til foder, grĂŠsning og tĂžrvegravning. AnnexgĂ„rden fik tildelt den lod der er markeret pĂ„ dette kort.
AnnexgÄrden var prÊstens ejendom
Navnet AnnexgÄrd minder om at gÄrden tidligere var ejet af PrÊsteembedet i Udby og gÄrden har formodentligt haft dette navn siden midten af 1500 tallet.
Â
Omkring 1555 lavede Kong Christian d. 3. nogle reformer indenfor kirkeomrÄdet. Det betÞd blandt andet at man skar ned pÄ antallet af prÊster sÄledes, at mange sogne mÄtte deles om en prÊst med et eller flere nabosogne.
Â
For Ărslev Sogns vedkommende blev det bestemt at man skulle dele prĂŠst med Udby Sogn. Nu var det store spĂžrgsmĂ„l sĂ„ i hvilket sogn prĂŠsten skulle bo. Dette afgjordes ved at se pĂ„ hvilken prĂŠst der dĂžde fĂžrst. Det blev Ărslevs prĂŠst der fĂžrst faldt bort og derfor blev det prĂŠsten i Udby der skulle fortsĂŠtte som prĂŠst for begge sogne og have sin bopĂŠl pĂ„ prĂŠstegĂ„rden i Udby. Derved fik man oprettet Udby - Ărslev Pastorat med Udby som hovedsogn og Ărslev som Annekssogn.
Â
PrĂŠstegĂ„rden i Ărslev blev omdannet til en fĂŠstegĂ„rd der hĂžrte under prĂŠsteembedet og da Ărslev var annexsogn kom gĂ„rden til at hedde AnnexgĂ„rd.
Det vides ikke om det reelt var den gĂ„rd der nu kaldes AnnexgĂ„rden der oprindeligt var prĂŠstegĂ„rd i Ărslev. Det er lidt mystisk at man har valgt en gĂ„rd der ligger langt vĂŠk fra kirken. MĂ„ske en af gĂ„rdene der lĂ„ tĂŠttere pĂ„ kirken har vĂŠret prĂŠstegĂ„rd i middelalderen.
For prĂŠstens vedkommende drejede det sig om, at det var en del af hans lĂžn at kunne bo pĂ„ prĂŠstegĂ„rden i Udby og fĂ„ de indtĂŠgter som denne gĂ„rd kunne give, samt at han under sit embede havde en gĂ„rd i Ărslev som blev fĂŠstet ud og som han ogsĂ„ kunne fĂ„ indtĂŠgter fra. Da Ărslev bliver oprettet som annexsogn udvĂŠlger man nok en gĂ„rd der skal hĂžre under prĂŠsteembedet.
Der findes "AnnexgÄrde" i mange andre sogne i Danmark. FÊstebonden der boede pÄ gÄrden kaldtes ofte annexbonde eller kirkebonde og han skulle yde fÊsteafgifter til prÊsten og stille staldplads og logi til rÄdighed nÄr prÊsten var i sognet for at passe sin prÊstegerning.
Â
I 1782 overtog Grev Rantzau pÄ Iselinge godset AnnexgÄrden imod at der stadig skulle betales en sÊrlig afgift til prÊsteembedet i Udby. Denne afgift blev selvfÞlgelig pÄlagt fÊsteren pÄ gÄrden og har muligvis eksisteret indtil gÄrden overgik til selveje i 1868.
Â
Det var Peder Nielsen der havde vÊret fÊster pÄ gÄrden siden 1847 der i 1868 kÞbte gÄrden til selveje.
Â
I 1888 var gÄrden sÄ faldefÊrdig at der krÊvedes en stÞrre ombygning og Rasmus Nielsen der havde overtaget gÄrden i 1873 valgte at rive de gamle bygninger ned og opfÞre en ny firelÊnget gÄrd pÄ en mere central placering pÄ marken lidt udenfor byen. Den nuvÊrende adresse er Ugledigevej 112.
Â
Udklip fra Danske GĂ„rde, 3, samling, 4. bind, 1915-18 af JĂžrgen Carl Barfod Dornonville de la Cour.
Der blev drevet landbrug pĂ„ gĂ„rden frem til midten af 1970erne. Her kĂžbte Vordingborg kommune gĂ„rden som et led i en stor udstykningsplan hvor der skulle etableres et industriomrĂ„de vest for Ărslev by og anlĂŠgges en omfartsvej nord om byen. Der blev ved samme lejlighed udstykket parcelhusgrunde pĂ„ den del af gĂ„rdens arealer der lĂ„ tĂŠttest pĂ„ byen, hvorved kvarteret omkring HĂžstvej opstod.
Â
Dette kort viser Vordingborg Kommunes planer for industriomrÄdet i midten af 1970erne. Hvis planen var blevet udfÞrt som tiltÊnkt var AnnexgÄrden blevet revet ned. Planerne blev dog kun delvist udfÞrt. AnnexgÄrdens placering er markeret pÄ kortet.
Omfartsvejen blev ikke til noget og planerne om industriomrĂ„det blev ikke udfĂžrt i den oprindelige form og der er stadig en del ledige industrigrunde i omrĂ„det. Der er indtil nu ikke blevet udstykket nogle industrigrunde pĂ„ AnnexgĂ„rdens oprindelige marklod. Kommunen har hidtil forpagtet landbrugsdriften pĂ„ arealerne ud, men i 2021 blev en meget stor del af arealet indtaget til plantningen af Ărslev Folkeskov.
Â
Grunden som gÄrdens bygninger ligger pÄ blev udskilt til en selvstÊndig parcel og frasolgt omkring 1980.
AnnexgÄrdens fÊstere
Â
? â ca 1781 Rasmus Andersen
Rasmus Andersen der blev 63 Ă„r, kom lidt uheldigt af dage. I forbindelse med arbejdet pĂ„ at udflytte en gĂ„rd, skulle nogle byggematarialer vĂŠre faldet ned over ham. Dette passer meget godt med at man i 1782 tog fat pĂ„ at udskifte de fĂžrste 6 gĂ„rde i Ărslev. GĂ„rdene der lĂ„ inde i byen, blev revet ned og flyttet ud til de marklodder de var tildelt i den nordlige og vestlige udkant af bymarken.
Â
1781 â 1815 Frantz Hansen
Frantz Hansen gifter sig med Rasmus Andersens steddatter Kirsten Pedersdatter og overtager fĂŠstet i 1781.
Â
1815-1822 Kirsten Pedersdatter
I 1815 dÞr Frantz Hansen og Kirsten Pedersdatter driver gÄrden videre, formodentligt med hjÊlp fra sine bÞrn.
Â
1822-1848 Peder Frandsen
Kirsten Pedersdatters sÞn Peder Frandsen fÄr fÊstebrev pÄ gÄrden d. 1. oktober 1822. FÊstebrevet findes pÄ Rigsarkivet og er indscannet og kan sÞges frem pÄ nettet. Af fÊstebrevet fremgÄr bl.a. at moderen Kirsten Pedersdatter har ret til at nyde aftÊgt pÄ gÄrden indtil sin dÞd. Hun dÞr som 80 Ärig i 1829.
D. 7. december 1821 gifter Peder Frandsen sig med Maren Hansdatter, som kommer fra Allerslev Sogn. Vielsen foregÄr i Allerslev Kirke. De nÄr at fÄ to piger inden Maren dÞr d. 14. november 1824. Hun bliver 29 Är. Hun dÞr 6 dage efter hun har fÞdt anden gang, sÄ det kunne se ud som om der har vÊret komplikationer ved fÞdslen.
Peder Frandsen finder sig hurtigt en ny hustru. I 1825 gifter han sig med Mette Nielsdatter fra Stuby. Vielsen foregÄr d. 11. marts 1825 i SvÊrdborg Kirke. I de efterfÞlgende Är fÄr de 8 bÞrn. Peder bliver ramt af brok og dÞr som fÞlge af de komplikationer der opstÄr herved d. 16. december 1847 i en alder af 54 Är.
Â
1848-1668 Peder Nielsen
Efter Peder Frandsens dĂžd er der behov for en ny mand pĂ„ gĂ„rden og allerede d. 2. marts 1848 fĂ„r Peder Nielsen fra Store RĂžttinge FĂŠstebrev pĂ„ gĂ„rden. Han overtager ikke blot gĂ„rden. Han overtager ogsĂ„ den efterladte enke, som er 15 Ă„r ĂŠldre end ham selv og bĂžrneflokken. Vielsen foregĂ„r d. 16. juni 1848 i Ărslev Kirke.
AnnexgÄrdens ejere
1868-1874 Peder Nielsen
Peder Nielsen som fÊstede gÄrden fra 1848 til 1868 kÞber gÄrden af Iselinge Godset i 1868. Han overgÄr derved fra at vÊre gÄrdfÊster til at vÊre gÄrdejer.
Hans hustru Mette Nielsdatter dÞr i 1862. Det ser ikke ud til at Peder Nielsen gifter sig igen. Til gengÊld ses det ved folketÊllingen i 1870 at han bor pÄ gÄrden sammen med to voksne steddÞtre Kirsten Pedersen og Maren Kirstine Pedersen. De er bÞrn af Êgteskabet mellem Peder Frandsen og Mette Nielsdatter.
Ved folketÊllingen ses det ogsÄ at der er 4 tyende der gÞr tjeneste pÄ gÄrden.
Peder Nielsen dĂžr som 58 Ă„rig d. 5. marts 1874 og begraves pĂ„ KirkegĂ„rden ved Ărslev Kirke. I kirkebogen oplyses det at han dĂžr efter lĂŠngere tids svaghed.
Â
1874 - 1919 Rasmus Nielsen
Da Peder Nielsen dĂžr har hans steddatter Kirsten Pedersen for nyligt gift sig med Rasmus Nielsen fra Stuby. Vielsen foregĂ„r i Ărslev Kirke d. 4. oktober 1873.
Kirsten Pedersen arver gÄrden og Rasmus Nielsen bliver derved den nye gÄrdmand pÄ AnnexgÄrden.
Kirsten Pedersens lillesÞster Maren Kirstine Pedersen arver et stykke jord der bliver udskilt fra AnnexgÄrdens marklod. Dette stykke jord fÄr matrikelnummer 4c. og er beliggende Þst for Ambjergvej.
Maren er gift med spĂŠkhĂžker Christian Thomas Jensen fra Vordingborg. Derfor bliver jordlodden kaldt spĂŠkhĂžkerjorden. Denne jordlod bliver i 1903 udskilt til 3 mindre landbrugsejendomme.
Kirsten Pedersen dĂžr i 1885 og Rasmus gifter sig med Johanne Pedersen fra GrĂŠsbjerg.
Rasmus Nielsen dĂžr i 1919.
Rasmus Nielsen og Hustru Johanne Pedersen samt et af deres bĂžrn. Datering er usikker. Antageligt omkring Ă„r 1900. Foto: Arkiv.dk.
1919 - 1927 Johanne Pedersen
Efter Rasmus Nielsens dÞd i 1919 sidder Johanne Pedersen i uskiftet bo pÄ gÄrden med sin sÞn Niels Christian Berg Nielsen som gÄrdbestyrer.
1927-1956 Niels Christian Berg Nielsen
Niels fÄr skÞde pÄ gÄrden i 1927 og ejer gÄrden frem til sin dÞd i 1956.
1956 - ca 1970 Harald Berg Nielsen
Harald overtager gÄrden i 1956 efter sin far. Han ejer den frem til 1970.
1970 - 1976 Bjarne Finn Rasmussen
Bjarne bliver den sidste der driver landbrug pÄ AnnexgÄrden. Han sÊlger gÄrden til Vordingborg Kommune i 1976, som udstykker en del af gÄrdens jord til parcelhuse og den resterende del er der planer om at udstykke til et industriomrÄde. Den parcel som bygningerne ligger pÄ bliver solgt i 1980, som beboelse.