Flyt til Ørslev
Velkommen til Ørslev
Vi er 1852 indbygger i Ørslev by, men vi vil meget gerne være nogle flere. Overvejer eller planlægger du at flytte til byen, skal du være så hjerteligt velkommen.
Vi har netop lavet dette website, for at du kan få indtryk af hvad Ørslev er for en by inden du eventuelt vælger at flytte til byen.
Vi håber at du vil bruge lidt tid på at bladre rundt på siderne så du kan blive lidt klogere på Ørslev.
Du kan også blive en af de lokale
I Ørslev behøver du og din familie ikke at have boet i byen i de seneste 6 generationer for at blive accepteret som en af de lokale.
Vi har familier i byen der har boet her i mange generationer, men vi har også mange nytilflyttere.
Hvis du vælger at flytte til byen, håber vi selvfølgelig at du vil tage byen til dig og blive en del af det liv der foregår i byen.
Hvis du gerne vil skabe dig et netværk i byen, kan det være en rigtig god ide at involvere sig i nogle af de ting der foregår i byen.
Herunder nogle forslag:
Har du børn, så lad dem gå på Ørslev Skole. Involver dig i forældrerådet i klassen, så lærer du hurtigt nogle af de andre forældre at kende.
Info om Ørslev skole finder du her.
Du kan også lade dine børn starte til nogle af de fritidsaktiviteter der er i byen. Der vil som forælder være mulighed for at hjælpe til ved forskellige lejligheder og her vil du også hurtigt få lært andre i byen at kende.
Info om byens foreninger finder du her.
Vi har et rigtigt fint Egnshus i Ørslev. Mød op til husets arrangementer. Der afholdes folkecafeer, standup-shows, vinsmagninger og meget mere.
Du kan også tage kontakt til Egnshusets bestyrelse og høre om du kan være medhjælper ved nogle af arrangementerne. På den måde vil du hurtigt få en berøringsflade med andre personer i byen.
Info om Egnshuset finder du her.
Bor du i et område hvor der er en grundejerforening vil det være en god ide at møde op til den årlige generalforsamling. Du vil opleve at dem der er med i grundejerforeningen i forvejen vil være glade for at hilse nye ansigter velkommen.
Info om byens grundejerforeninger finder du her.