D. 13. december gik vi en tur på Rynkebjerg og Ørslevvej fra Kirkepladsen til Søndervej og kiggede på hvem der boede i de forskellige huse i 1940. Nu fortsætter vi turen ned af Ørslevvej fra Søndervej og til lige efter det gamle mejeri.
Her ses en del af husene på den omtalte strækning. Bl.a. ses tømrermester H. P. Rasmussens tømrervirksomhed.
Først skal vi lige kigge på hvad det er for et område vi skal passere. På sydsiden af Ørslevvej fra Søndervej til mejeriet var der efter udskiftningen i 1798 ni små fæstehusmandssteder, som foruden den grund de lå på inde i byen også hver havde fået tildelt en jordlod ved sogneskellet mod Øster Egesborg Sogn.
På kortet herover er anført de 9 husmandssteder, deres placering i byen og den jordlod de bliv tildelt ved udskiftningen i 1798. Historiske Kort, Klimadatastyrelsen.
Vi går videre forbi det gamle mejeri. Her var der indtil mejeriet blev bygget blot et åbent markstykke som tilhørte Ydergård.
På den anden side af det gamle mejeri var der i 1940 to ejendomme med matrikelnummer 63c og 63d. De ligger på et område hvor der tidligere lå en gård, Denne gård blev udskiftet i 1782 og flyttet ud af byen til Ellerød, hvor den sidenhen fik navnet Ellerødgård.
Det sidste hus vi møder på vores tur ligger på matrikel 18l. Dette hus er ifølge bbr registret bygget i 1936 og er den første villaejendom der bliver bygget på sydsiden af denne del af Ørslevvej. Denne strækning af Ørslevvej fra det gamle mejeri og ned til det nuværende Netto blev først taget i brug i 1931 og der går en del år før bebyggelsen langs vejen er fuldendt.
Disse ejendomme kigges der nærmere på. Skraafoto, Styrelsen for infrastruktur og Dataforsyning.
Her ses de 3 første huse vi besøger på vores vej ned af Ørslevvej. Fra venstre matrikel 60b, matrikel 56b og matrikel 57b. Billedet er dog fra 1959, så der er nok noget der har ændret sig siden 1940.
Matrikel 60b
Opslag 1-264
George Nielsen, Skovarbejder.
Maren Nielsen, Husmoder.
Margit Nielsen, Barn.
Nina Nielsen, Barn.
Marie Henriksen, Enke.
Det er Marie Henriksen der ejer huset i 1940. Hun er enke efter Skomagermester Carl Henriksen der døde allerede i 1904 og som havde skomagerværksted i huset.
Marie bor sammen med sin datter Maren Nielsen og George Nielsen. Hans erhverv er ved folketællingen anført som skovarbejder, men han er også tøffelmager. Det fortælles at han, når vejret er til det tager sit arbejde med ud og sidder og arbejder på sydsiden af huset.
Via skøde og panteprotokollen og fæsteprotokollen kan man følge hvem der har ejet eller fæstet ejendommen helt tilbage til 1803. Du kan se listen over personer herunder.
Ejer / Fæster
1803-1830 Iselingegodset / Jens Jacobsen, husmand
1830-1852 Iselingegodset / Jens Nielsen Krog, husmand
1852-1867 Iselingegodset / Rasmus Danielsen, husmand
Ejere
1867-1875 Rasmus Danielsen, husmand
1875-1885 Frederik Hansen, skomager.
1885-1896 Niels Hansen, Gårdejer Maglebjerggård. Huset lejes ud til Frederik Hansens enke.
1896-1900 Graves Christen Christiansen, Han lejer formodentligt huset ud.
1900-1904 Carl Henriksen, Skomager
1904-1959 Karen Marie Henriksen
Således så huset ud på matrikel 60 omkring 1912.
Matrikel 56b
Opslag 1-260
Viggo Sindahl, Slagtermester.
Anna Margrethe Sindahl, Husmoder.
Ernst Helmer Sindahl, Barn.
På samme matrikel bor undertegnede. De må være logerende.
Harry Petersen, Landpost.
Gerda Petersen, Husmoder.
Jytte Petersen, Barn.
Gurli Petersen, Barn.
Livet i slagterbutikken.
Følgende oplysninger om livet i slagterbutikken er modtaget fra Marianne Sindahl.
Anna passede slagterbutikken mens slagter-Viggo kørte med hest og vogn ud til bønderne og slagtede grise m.m. Kødpakker blev opbevaret i Frysehuset på Svingkærvej.
De købte råvarer fra fabrikken Mayo i Vordingborg og Anna lavede salater færdige til salg.
Hendes leverpostej var meget populær og solgte godt samt de lækre sprøde flæskesvær, hvor man kunne købe en stor pose for 1 kr.
Sommetider blev der byttehandlet lidt kødpakker for æg, brød, høns m.m.
Der var i byen dengang 3 slagterbutikker, så der var også konkurrence om at gøre sit bedste for at få flest kunder.
Matrikel 57b
Opslag 1-258
Christen Kravach Christensen, Malermester.
Karen Kirstine Christensen, Husmoder.
Else Daisy Sørensen, Skotøjsarbejder
Emil Christensen, Snedkersvend.
Matrikel 50b
Opslag 1-256
Erik Bakke Hansen, Købmand.
Edith Andrea Mathilde Hansen, Husmoder.
Eva Hansen, Barn.
Dette luftfoto er fra 1959, så der er nok noget der har ændret sig siden 1940. Helt til venstre ses malermester Christen Christensens hus matrikel 57b. Til højre herfor ses Erik Bakke Hansens Købmandsforretning matrikel 50b. Han havde i en periode en benzinstander ud til vejen, men den eksisterer ikke mere her i 1959. Dernæst husene på matrikel 53b, 58b og 58c.
Matrikel 53b
Opslag 1-254
Rasmus Peter Carlsen, Landarbejder.
Johanne Kirstine Carlsen, Husmoder.
Matrikel 58b
Opslag 1-252
Peter Nielsen, Husfader, Skovarbejder.
Charlotte Nielsen, Husfaders mor.
Anna Sofie Nielsen, Husfaders søster.
Matrikel 58c
Der bor tilsyneladende ikke nogen her d. 5. november 1940.
Matrikel 51a
Opslag 1-248
Hans Peder Rasmussen, Tømrermester.
Dagmar Helene Rasmussen, Husmoder.
Lise Anna Rasmussen, Barn.
På dette luftfoto fra 1955 ses H. P. Rasmussens tømrervirksomhed. Købmand Erik Bakke Hansens butik ses nederst til højre og med benzinstanderen ud til vejen. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto. Det Kongelige Bibliotek.
Matrikel 52b
Opslag 1-246
Niels Andersen, Smedemester.
Aleksandrine Andersen, Husmoder.
Preben Andersen, Barn.
Der har formodentligt været et smedeværksted i denne ejendom. Den tidligere ejer Niels H. Nielsen var også smedemester.
Matrikel 64a
Opslag 1-244
Graves Kristian Christensen, Handelsmand.
Anna Christensen, Datter, husejerinde.
Graves Kristian Christensen boede her med sin datter Anna - "Put Anna". Graves Kristian Christensen var æggehandler og samlede æg ind fra gårdene; han havde en fladvogn på 2 hjul, som han trak fra sted til sted; æggene var stablet i en pyramide på vognen, hvordan han undgik at de alle knækkede ved jeg ikke, vejene var hullede og der var brosten på mange gårdspladser byens frække drenge kunne også godt være et problem med alle de æg!...Hans datter Anna solgte lodder til klasselotteriet.
Ovennævnte tekst er lånt fra Jørgen Svendsens historiske oversigt, som han lavede til Lokalrådets hjemmeside.
Matrikel 17f
Opslag 1-242
Viktor Palner, Mejeribestyrer.
Sigrid Palner, Husmoder
Vagn Palner, Mejerist.
Svend Andersen, Mejerist.
Vita Sørensen, Husassistent.
Jens Hermansen, Mejerist.
Viktor Palner var mejeribestyrer på Ørslev Andelsmejeri fra 1912 til 1952. Han boede i mejeriets bestyrerbolig med sin hustru Else og drengene Vagn og Kjeld.
Matrikel 63c
Opslag 1-240
Peter Niels Christensen, Husfader, Husejer.
Karen Kirstine Christensen, Husmoder.
Matrikel 63d
Opslag 1-238
Johannes Lars Peter Johansen, Malermester.
Kristine Marie Johansen, Husmoder.
Hans Ove Johansen, Malersvend.
Dagmar Johansen, Barn.
Inge Lillian Larsen, Barn.
Maler Johannes Lars Peter Johansens ejendom, som den så ud i 1959, få år efter hans død. Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kongelige Bibliotek.
Matrikel 18l
Opslag 1-236
Verner Bjerge Nielsen, Husejer
Inger Nielsen, Husmoder.
Huset på matrikel 18l. Billedet er fra 1959, hvor der er bygget flere huse på sydsiden af Ørslevvej. Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kongelige Bibliotek.
Comments