Har vi et problem med henkastet affald i Ørslev? Det kan der sikkert være forskellige meninger om alt efter hvem man spørger. Men faktum er, at der visse steder i byen ligger ret så meget affald og flyder på byens arealer.

Ved Ørslevskovens afgrænsning langs med Ugledigevej, trænger der i den grad til en kærlig oprydning.
Af Henrik Sørensen
Hvad kan vi gøre med dette affald? Vi kan brokke os over, at der er nogen der har henkastet affaldet, eller vi kan gøre noget ved det og gå ud og samle det op.
Vi kommer nok aldrig problematikken til livs med hensyn til, at nogen vælger at smide affaldet fra sig, men vi kan vælge at forsøge at forskønne byen og gøre miljøet en tjeneste ved at få samlet så meget affald op som muligt.
Sidste søndag d. 10. marts var der en borger i byen der havde taget initiativ til at indkalde til affaldsindsamling. Mødestedet var ved Dartklubben. Vejret var desværre ikke så godt, så det afskrækkede måske nogen fra at deltage. Der dukkede ihvertfald ikke så mange op.
Nu forsøger vi igen. Vi har flyttet mødestedet til FDF hytten, Ugledigevej 81.
Her mødes vi kl. 11.00 og fordeler ruterne imellem os.
Kl. 13.00 er vi retur ved FDF hytten, hvor vi serverer grillede pølser og noget varmt at drikke som tak for indsatsen.
Vi håber at der er mange borgere der vil bakke op om arrangementet. Ud over at få samlet noget affald ind, så er det jo også en god mulighed for at komme ud og få lidt frisk luft og motion samt møde andre mennesker.
Du kan også læse om arrangementet i Ørslev kalenderen på dette link: https://www.ørslev4760.dk/event-details/affaldsindsamling-i-orslev
Billeder fra forskellige steder i Ørslev, hvor affaldet har samlet sig.
Comments