Ørslev har været et landbrugssamfund i adskillige århundreder. Arbejdet med landbruget har været den primære beskæftigelse for befolkningen og dermed hele grundlaget for byen. Ørslevs gårde er derfor et vigtigt element byens historiefortælling.

Maleri der forestiller Bygården. Stuehuset ligger stadig ud til Bygårdsvej, men avlslængerne er fjernet for mange år siden. Det er malet af J. L. P. Johansen. Affotograferet af Henrik Sørensen.

Der har formodentligt siden bondestenalderen været en befolkning, der har dyrket jorden omkring Ørslev og haft husdyrhold. 

Bynavnet Ørslev er måske opstået i Jernalderen og byen er muligvis blevet stedfast, på den placering de ældste dele af byen har nu, på et tidspunkt i vikingetiden eller den tidlige middelalder. Kirken er opført i 1200 tallet, så på dette tidspunkt må det antages, at der har været en bebyggelse og en befolkning som kirken skulle betjene.

Ryttergodset sælges

Vi dykker ned på tidslinien og starter historien om ørslevs gårde i 1774. Her bliver det Sydsjællandske Ryttergods nemlig solgt.

Hele Sydsjælland var udlagt til Kongeligt Ryttergods fra omkring 1670 og frem til salget i 1774. Det betyder at det var Kongehuset der ejede næsten alle gårde og husmandssteder på Sydsjælland og beboerne var således fæstegårdmænd eller fæstehusmænd direkte under kongemagten.

Fæsterne skulle svare diverse afgifter og pligter til Kongehuset. En af disse pligter var at medvirke til at stille ryttere til kongens hær. Heraf navnet Rytterdistrikt.

Ved salget af rytterdistriktet i 1774, foregår det på den måde, at distriktet opdeles i 12 områder, som sættes til salg hver for sig. Reinhard Iselin køber flere områder og opretter hovedgårdene Iselingen og Rosenfeldt. Ørslev kommer til at høre under Iselingen og gårdmændene og husmændene i Ørslev bliver fæstere under Iselingen.

Udskiftningen

Frem til slutningen af 1700 tallet var landbrugsdriften i landsbyerne såkaldte dyrkningsfælleskaber. Årsagen til dette var, at hver gård havde sin jord liggende som en masse små jordlodder spredt rundt på bymarken flettet ind i de jordlodder som hørte til byens andre gårde. Det var derfor nemmest at byens gårdmænd indgik i et fællesskab om at dyrke jorden. Derudover var gårdmændene også fælles om at benytte det græsningsoverdrev der hørte til byen samt at udnytte byens moseområder eller enghave til høslæt, græsning og tørvegravning.

Dette fællesskab begyndte man at gøre op med i slutningen af 1700 tallet. Jorderne i byerne blev udskiftet, således at gårdene fik samlet deres jord.

De gårde der fik en jordlod langt væk fra landsbyen blev nødt til at flytte ud på den nye jordlod, så man havde nem adgang fra gården og ud til den tilhørende jord. Andre gårde kunne blive liggende i landsbyen fordi den tildelte jord lå op til landsbyen.

I Ørslev foregik udskiftningen af gårdenes agerjord af to omgange. Første udskiftning foretoges i 1782. På dette tidspunkt lå alle Ørslevs 34 gårde og adskillige huse inde i byen langs med Svingkærvej, Rørkærvej, samt dele af Ørslevvej.

Der blev opmålt 6 jordlodder i den fjerneste ende af bymarken vestligt og nordligt for byen og 6 gårde blev flyttet ud, så de kom til at ligge på hver deres jordlod. Der blev også udlagt to lodder i Ellerød og to gårde blev flyttet dertil. Disse gårde blev i eftertiden benævnt som de gamle udflyttere.

De resterende gårde blev liggende inde i byen, som samtidig blev delt i to bydele Vester Ørslev og Øster Ørslev.

Hver bydel fik tildelt et areal af bymarken som hver blev inddelt i 9 marker. Hver gård i bydelen fik en lod på hver mark og det var hensigten at markerne skulle dyrkes efter Holstens forbillede (Kobbeldrift).

Det kom dog aldrig til at fungere helt efter hensigten idet gårdmændene havde svært ved at blive enige om hvordan tingene skulle foregå.

Det var derfor nok meget hensigtsmæssigt at man i 1798 tog fat på at udskifte resten af gårdene i byen. Denne gang blev der også oprettet 6 lodder nordvestligt for byen som kom til at støde op til de gårde der var udskiftet i 1782. Seks gårde blev flyttet ud til hver sin lod.

De resterende gårde blev stjerneudskiftet. Det vil sige at lodderne blev udlagt ligesom lagkagestykker hele vejen rundt om byen. Det betød at det ikke var nødvendigt at flytte de tilbageværende gårde idet de havde adgang til deres marklod fra deres beliggenhed inde i byen. Flere af disse gårde blev senere, f.eks. ved genopførsel efter ildebrand flyttet ud til en mere praktisk beliggenhed midt på deres marklod. 

Udskiftningen ændrer Ørslev markant

Udskiftningen betød store ændringer for Ørslev. Hvis man kigger på Rytterkortet fra 1770 får man et indtryk af hvordan Ørslev så ud inden udskiftningen. Det ses at alle gårde lå samlet i byen og der var praktisk taget ingen bebyggelse udenfor byen. Bymarken rundt om byen var opdelt i adskillige mindre marklodder, som lå flettet ind i hinanden på kryds og tværs. De få veje der er tegnet ind på kortet bugter sig rundt i landskabet og følger formodentligt nogle oldgamle spor. Da man tager fat på at udskifte byen ændres landskabet til et mere symmetrisk ordnet landskab hvor de nye store gårdlodder omkranses af lange lige markskel og flere veje flyttes så de kommer til at ligge langs markskellene. Næsten halvdelen af byens gårde flyttes ud af byen hvilket efterlader huller i byens bygningsmasse. I nogle tilfælde ser det dog ud til at en mindre del af en udflyttet gårds bygninger bliver liggende på pladsen i byen og kommer til at tjene som bolig for en landarbejder, en håndværker eller måske en husmand.

Udskiftningen af enghaven og græsningsoverdrevet

Ørslev Kohave var oprindeligt Ørslevs fælles græsningsoverdrev, hvor bønderne i byen havde ret til at sende sine kreaturer ud på græsning. Overdrevet bliver udskiftet i 1810 og ved denne lejlighed får gårdene i Ørslev, med undtagelse af dem der er udflyttet i 1782 tillagt enten en eller to lodder. I løbet af årene fik gårdene afhændet disse jordlodder og der opstod flere husmandssteder langs med Kohavevej.

Ørslev Enghave er identisk med Ørslev mose. Her havde gårdene ret til høslæt, græsning og tørvegravning. Enghaven blev udskiftet i 1852, hvorved hver gård, undtagen dem der var udflyttet i 1782 fik enten en eller to lodder i Enghaven.

Fra fæste til selveje

i 1798 da udskiftningen af gårdene var overstået kunne man tælle 34 fæstegårde i Ørslev. Disse gårde er et vigtigt element i 1800 og 1900 tallets historiefortælling om Ørslev. Familierne der boede på disse gårde har unægteligt været med til at sætte sit præg på byen.

I sidste halvdel af 1800 tallet formåede de fleste af fæstegårdmændene at frikøbe deres gård fra Iselingegodset, så de kunne kalde sig gårdejere.

Den første gård der blev købt til arvefæste var Kirkebjerggård i 1850. I 1854 blev Svingkærgård den første gård der blev købt til rent selveje.

Den sidste fæstegård i Ørslev var Plovgård, som blev frikøbt i 1906 og ved indførslen af loven til fæstevæsenets opløsning i 1918 var der tre arvefæstegårde tilbage i Ørslev. Det var Bygården, Christiansminde og Skebæksgård. Disse blev ved denne lejlighed frikøbt til rent selveje.

Der var gode penge at tjene for gårdejerne. Der blev råd til at investere i nye stuehuse og avlsbygninger og i udstyr til at forbedre landbrugsdriften. 

I tidligere tider var fæstebønderne langt nede i hierakiet i samfundet, men nu blev det forbundet med stor prestige at kunne kalde sig gårdejer.

Ud over at drive deres landbrug fandt mange af gårdejerne tid til at involvere sig i bestyrelsesarbejde i f.eks. mejeriet, sparekassen, forsamlingshuset og rent politisk så blev Ørslev en venstre højborg uden tvivl drevet frem af disse gårdejere, som samtidig lod sig inspirere af Grundtvigianismen.

Der er ingen tvivl om at gårdejerne havde deres guldalder i slutningen af 1800 tallet og første halvdel af 1900 tallet. Se blot på dette luftfoto af Fiskebækgård fra midten af 1930erne. Gården ligner jo næsten en herregård i miniformat med en utroligt flot anlagt prydhave, en stor nyttehave, frugttræer og bistader. Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kongelige Bibliotek.

Husmændene i Ørslev

I forbindelse med udskiftningen i 1798 fik Ørslevs husmænd også jordlodder. Der bliver udlagt 31 små husmandslodder langs med sogneskellet mod Røstofte og der bliver udlagt 13 lodder på Ørslev Frage.

​

Lodderne er så små at husmændende ikke kan leve af deres jordlod og de er derfor nødt til at supplere med en anden indtægt. ​Det kunne feks. være at arbejde som håndværker eller hjælpe til i landbrugsbedriften på en af byens gårde.

Husmændene havde oprindeligt deres huse beliggende inde i Ørslev by, men nogle vælger at flytte ud på deres jordlod. I løbet af årene bliver nogle af lodderne lagt sammen og kommer således til at danne grundlag for nogle lidt større landbrugsenheder.

Ørslevs gårde nedlægges

Op igennem 1900 tallet begynder en tiltagende udvikling hvor grundlaget for at drive en mindre gård langsomt men sikkert forsvinder. Det bliver sådan, at hvis det skal kunne betale sig at drive en gård, så skal man have mere jord og/eller flere dyr. Derfor bliver nogle gårde nedlagt imens andre gårde overtager eller forpagter mere jord. I 1970erne går det stærkt Her køber Vordingborg Kommune flere af byens gårde for at omdanne disse gårdes jordtilliggende til bolig og erhvervsudstykning.

Udviklingen med nedlæggelse af gårde er fortsat, således at det nu kun er få store gårde eller godser der står for landbruget i området. Stort set alle de oprindelige gårde er nu enten revet ned eller bygningerne bliver brugt til andre formål end landbrug.