Efter etableringen af Rytterskolen i Ørslev i 1724, fungerede skolen i omtrent 130 år uden nogen nævneværdige ændringer.

Dette foto er taget foran rytterskolen antageligt i 1868. Læreren bagerst til venstre er Christian Carl Anton Blum. Sandstenstavlen på væggen bag eleverne burde have siddet over døren, men det kan jo være, at der er foretaget forandringer på bygningen siden opførelsen i 1724.

Rytterskolen eksisterede i Ørslev i ca 130 år før der blev ændret i den måde skolen fungerede på.

Der var kun en lærer der varetog undervisningen af sognets børn. Han boede i rytterskolens lærerbolig og der var bare en dør imellem boligen og klasselokalet som lå i samme bygning.

I 1843 blev provsten, som havde opsynet med områdets skoler, opmærksom på at børnetallet i Ørslev Sogn var blevet så stort at han indstillede til sogneforstanderskabet, at der skulle oprettes en lærerstilling mere. En såkaldt 2. lærer stilling. Den primære lærer kaldte man for 1. læreren.

Det ville blive en en stor ekstra udgift for sogneforstanderskabet, som helst ville undgå at skulle ansætte en lærer mere. Sogneforstanderskabet, som var forløberen for sognerådet, havde det praktiske ansvar for skolen og skulle også afholde udgiften til skolen.

Det blev til mere end 10 års tovtrækkeri og forhandling mellem skolekommisionen og ministeriet på den ene side og sogneforstanderskabet på den anden side inden der kom en løsning.

Undervejs i processen blev det foreslået at der skulle bygges en biskole hvor Fæbyvej krydser Københavnsvej, således at børnene fra Fæby kunne få en kortere skolevej.

Dette blev dog ikke til noget og i 1855 lykkedes det langt om længe at få oprettet et 2. lærerembede. Der blev i den forbindelse bygget en lille tilbygning i Bindingsværk til rytterskolen, hvor der blev indrettet en ekstra lærerbolig.

Lærerne ved rytterskolen

Der har formodentligt været stor forskel på de forskellige læreres engagement i deres embede. Nogle har været flittige og ydet en god indsats imens andre har gjort det knapt så godt. Når man kigger på listen over lærere nederst på siden, så kan man også se at der er nogle der har haft lærerembedet i rigtigt mange år. Det er nærmest blevet et livskald for dem. Andre har kun været ved skolen i kort tid.

Biskoppen eller provsten skulle føre tilsyn med skolerne. Det gjorde de ved den såkaldte Visitats, hvor de besøgte skolen for at se hvordan tingene stod til.

Biskob Nicolai Edinger Balle var i Ørslev 4 gange i 1789, 1792, 1799 og 1806. Du kan se hans notater fra Visitaterne herunder. Gerhard Gertsen får besøg af Nicolai Edinger Balle 3 gange idet han var skolelærer i Ørslev fra 1759 til 1805. Han får gode ord med på vejen og har formodentligt været en god og flittig lærer der har haft orden på sine ting

Gerhard Gertsen dør i 1805 og ved Nicolai Edinger Balles sidste besøg i 1806 er det en ny ung lærer Jens Faber Lihme, der har overtaget embedet som skoleholder. Det bemærkes at der er mange børn der udebliver fra skolen. Det var formodentligt et udbredt problem dengang, at landbefolkningen ikke kunne se en værdi i at børnene fik boglige kundskaber. Det var bedre at børnene blev hjemme og hjalp til i husholdningen eller landbrugsbedriften

I 1806 overtager Isak Petersen lærerembedet og han får knap så gode bedømmelser, som det ses herunder.

I 1849 er det Christian Blum der er lærer i byen og han får en rigtig fin bedømmelse.

Når man ser på listen over lærere der var tilknyttet rytterskolen, kan man se at der er nogle lærere der har haft deres embede i rigtigt mange år.

I størstedelen af 1800 tallet fra 1806 til 1888 var der kun to lærere der beklædte 1. lærerembedet.

Den første var Isak Petersen. Ud over at være lærer bliver han i 1839 fæstebonde på Vestergård og da det bliver for stor en mundfuld både at drive en gård og være lærer ansætter han for egen regning en hjælpelærer.

Det betyder at Isak Petersen kan hellige sig driften af sin fæstegård og så samtidig nyde godt af de goder der følger med lærerembedet. Eksempelvis kunne man forestille sig, at Isak Petersen selv dyrker skolejorden på 4 tønder land som er en del af den løn som byens lærer får.

Der viser sig at blive stor udskiftning i de hjælpelærere Isak Petersen ansætter og det finder Sogneforstanderskabet uheldigt og antyder at det er fordi Isak Petersen ikke giver hjælpelærerne en ordentlig løn.

I 1843 ansættes Christian Carl Anton Blum som hjælpelærer og i modsætning til sine forgængere, så løber han ikke af pladsen.

Da Isak Petersen i 1849 opsiger sin aftale om at varetage lærerembedet, overtager Christian Blum nu det fulde embede og det beklæder han indtil 1888.

Christian Blum køber senere en ejendom på Ørslevvej. Denne ejendom kaldes stadig i dag for ”Blums minde”.