top of page
IMG_8179 (3)_edited.jpg

Tak til vores sponsorer, som har gjort tilblivelsen af Ørslev Byportal mulig.

01 Viking malt annonce pc.png
02 Ørslev pizzarestaurant annonce pc.png
03 Ørslev Zoneterapi annonce pc.png
04 Funtastic annonce pc.png
henriksoerensen

13 dec - Ørslev i 1940

Hvis mure kunne tale, så kunne Ørslevs ældre huses mure ganske sikkert fortælle os mange ting om Ørslev historie og om de mennesker der har boet i byen førhen. Men mure kan desværre ikke tale. Så vi må nøjes med de historiske kilder, erindringer og overleveringer fra de tidligere generationer, hvis vi vil vide noget om det liv der tidligere har udspillet sig i byen. Lad os prøve at dykke ned i Ørslev i årstallet 1940 og se hvad der kan findes frem.


Således så Ørslev bykerne og nærmeste omegn ud omkring 1940. Historiske kort, Styrelsen for dataforsyning og infrastruktur.


D. 5. november 1940 tælles befolkningen i Danmark. Alle hjem i Danmark bliver besøgt af tællingskommisærer, der noterer navne, fødselsdage, folks erhverv og forskellige andre oplysninger, herunder matrikelnumre på folks ejendomme, så man kan finde frem til hvor de boede.


Folketællingen er således en god mulighed for at få et indblik i hvem der boede i byens forskellige huse.


Vi kigger nærmere på et afgrænset område på den sydlige side af Ørslevvej fra Søndervej til Kirkepladsen og et smut ned af den vestlige side af Rynkebjerg. Vi kigger kun på de ejendomme der eksisterede i 1940.


Foto: Skraafoto 2023, Klimadatastyrelsen.


Matrikel 14k

(opslag 1-126)


Ejgil Toft Sørensen, Værkfører på skotøjsfabrik.

Helga Margrethe Sørensen, Hjælper på værkstedet.

Ole Toft Sørensen, Barn

Inger Margrethe Sørensen, Barn

 

Eigil køber grunden af ejeren af Søndergård i 1934 og bygger derefter et hus.



 

Matrikel 14i

(opslag 1-122) står anført under matrikel 3


Carl Gustav Hansen, Gartner

Edith Ester Eiberg Hansen, Husmoder

Mogens Eiberg Hansen, Barn

Else Christine Hansen, Barn

Birthe Eiberg Hansen, Barn


Carl Gustav havde en ret stor gartnerivirksomhed i byen. Foruden gartneriet ved boligen på Rynkebjerg, ejede han også æbleplantagen, som lå hvor nu Kernevej ligger.


På dette luftfoto ses Carl Gustavs gartneri. Carl Gustav bor med sin familie i den store villa til højre i billedet. Den lidt mindre villa lige skråt til venstre herfor er føromtalte Eigil Toft Sørensens ejendom. På det græsbevoksede areal nederst til venstre i billedet ligger nu parkeringspladsen til Børnehuset Mejemarken.



 

 

Matrikel 3, 1. lærerskolen

(1-120) Er noteret under matrikel 12f


Jens Andreas Jacobsen, Førstelærer

Ingeborg Jacobsen, Husmoder

Birgit Jacobsen, Barn

Simon Jacobsen, Barn

Hans Jacob Jacobsen, Barn

Inger Jacobsen, Barn

Anny Marie Petersen, Husassistent

 

Jens Andreas Jacobsen er 1. lærer og bor i skolens tjenestebolig sammen med sin familie og en husassistent.


 

Matrikel 3, Forskolen

(Opslag 1-118) Er noteret under matrikel 12f


Rigmor Kallestrup, Lærerinde


Rigmor Kallestrup er forskolelærerinde og bor i forskolens tjenestebolig.


 

Matrikel 76b

(opslag1-116)


Christen Valdemar Nielsen, Smedemester

Inger Nielsine Nielsen, Husmoder

Lars Christian Jensen, Smedesvend

Ragnar Winther Samuelsen, Smedelærling


Christen købte smedien i 1939.




 

Matrikel 70b

(opslag 1-114)


Lars Peter Henrik Larsen, Tømrermester, Savskæreri

Johanne Andrea Larsen, Husmoder

 

Ejendommen nederst til venstre er Lars Peters bolig og værkstedsbygninger set bagfra i forhold til Ørslevvej. Bygningerne blev revet ned i midten af 1970erne og erstattet af et nyt hus der i nogle år blev brugt som sparekasse. Til Højre ses bagsiden af smedien.


 

Matrikel 14f

(opslag 1-111)


Marie Jensen, Husmoder, Lever af sin formue.


Marie Jensen er enke efter tidligere smedemester Peder Jensen, som tidligere ejede den smedie der er omtalt ovenfor. Han går på pension i 1916 og køber huset på matrikel 14f og bor her sammen med sin hustru indtil han dør i 1929.


Marie Jensens hus ses her lidt til venstre for midten. Det har en lille forhave ud mod Ørslevvej. Billedet er fra 1959, så Marie Jensen bor her ikke mere på dette tidspunkt. Til højre ses først Sko- og tøffelmager Hans Larsens hus og dernæst skræddermester Martin Petersens hus, som begge beskrives herunder. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto 1959, Det Kongelige Bibliotek.


 

Matrikel 14e

(Opslag 1-109)


Hans Jacob Larsen, Skomagersvend

Elna Frederikke Larsen, Husmoder

Hedvig Larsen, Barn, Skotøjsarbejder

Hartvig Larsen, Barn

Emmy Larsen, Barn

Erling Larsen, Barn

Erik Larsen, Barn

Inge Larsen, Barn

 


H. Larsen sko og tøffelmager står der ovenfor døren og det lille butiksvindue. Billedet er lånt fra den historiske oversigt Jørgen Svendsen har lavet til Ørslev Lokalråds hjemmeside.


 

Matrikel 14d

(Opslag 1-107)


Martin Karl Julius Petersen, Fhv Skræddermester

Emilie Henriette Dorthea Petersen, Husmoder

 

Skræddermester Martin Karl Julius Petersen og hustru Emilie Henriette Dorthea Petersen, fejrer deres sølvbryllup i 1922. Her ses de foran huset. Bag æresporten er der et lille butikslokale. Foto: Arkiv.dk.

 

Matrikel 75c

(Opslag 1-104) står opført under matrikel 47b


Hans Petersen, Parcellist

Karen Kristine Petersen, Husmoder

 

Hans Petersen og hustruen bor i et hus på hjørnet af Søndervej og Ørslevvej. I 1911 sælger sognerådet Fattiggårdens jordtilliggende og Hans Petersen køber en jordlod af sognerådet der strækker sig fra hans ejendom på hjørnet og hen langs den østlige del af nuværende Søndervej. De tjener til dagen og vejen ved at drive lidt landbrug herfra.


Pudsigt nok køber sognerådet jorden tilbage i 1949 for at påbegynde udstykning af boliggrunde langs Søndervej.


Hans Petersen kaldes også for "Kilde Hans" idet der lå en kilde ved hans grund. Det fortælles at byens borgere hentede drikkevand fra denne kilde helt frem til, at Ørslev vandværk begyndte at forsyne byen med vand omkring 1910.





291 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


logo gif.GIF
  • Facebook

Ørslev Byportal administreres af Ørslev Lokalråd

www.oerslevlokalraad.dk

Webmaster 

Kontakt vedr. indhold på siden og annoncer

Henrik Sørensen

henriksoerensen1974@outlook.dk

Afregning af annoncer foretages af Ørslev Lokalråd.

Formål med Ørslev Byportal

Profilere Ørslev i relation til bosætning.

At virke som en platform til at skabe forbindelse mellem borgere, foreninger og erhvervsliv i Ørslev.

At oplyse om arrangementer der afholdes i Ørslev samt videreformidle gode historier fra livet i byen.

Alt indhold skal være relevant for Ørslev.

©2022 by Ørslev Byportal. Skabt med Wix.com

Tak til vores sponsorer, som har gjort tilblivelsen af Ørslev Byportal mulig.

01 Viking malt annonce pc.png
02 Ørslev pizzarestaurant annonce pc.png
03 Ørslev Zoneterapi annonce pc.png
04 Funtastic annonce pc.png
07 TP vvs annonce pc_edited.jpg
bottom of page