Her kommer en lille fortælling om Annexgården, som kan tjene som et eksempel på den udvikling gårdene i Ørslev var igennem fra udskiftningen og frem til i dag.

Annexgården lå oprindeligt inde i byen, men blev flyttet ud til den nuværende placering på Ugledigevej 112 i 1888. Dette luftfoto viser hvordan gården så ud i sidste halvdel af 1930erne. Sylvest Jensen Luftfoto 1936-38. Det Kongelige Bibliotek.

Annexgården er en af Ørslevs gamle gårde. I slutningen af 1700 tallet lå gården på en toft på det der nu svarer til det første stykke af Høstvej.

På dette nyere matrikelkort ses Annexgårdens oprindelige placering i byen, på den første del af Høstvej. Her lå den indtil 1888. Historiske Kort, Klimadatastyrelsen.

Ved udskiftningen i 1798 fik gården tildelt en marklod på 63,5 tønder land der senere fik tillagt matrikelnr. 4. Jorden lå i en vifteform fra gården og ud af byen og der var direkte adgang fra gården og ud på marken. Derfor blev det ikke nødvendigt at flytte gården ud.

Gården havde samtidig brugsret til byens fælles græsningsoverdrev Ørslev Kohave og byens fælles enghave i Ørslev Mose.

Her ses den agerjordslod som Annexgården fik tildelt ved udskiftningen i 1798. Gården ses liggende midt på marklodden, hvortil den blev flyttet i 1888. På marken tættest ved byen se signaturen for en bygning. Her lå gården frem til 1888 og bygningen må være en af den oprindelige gårds bygninger der endnu ikke er nedrevet. Historiske Kort, Klimadatastyrelsen.

Ved udskiftningen af Ørslev Kohave i 1810 tildeltes gården en lod på 7,6 tønder land beliggende ved den nuværende adresse Kohavevej 109 og i 1852 da Ørslev Enghave blev udskiftet fik gården en englod med matrikelnummer 87ö på 5 tønder land. Gårdens samlede tilliggende blev derfor ca 76. tønder land.

Ørslev Kohave var oprindeligt byens fælles græsningsoverdrev. I 1810 valgte man at udskifte Kohaven. Dvs. at man delte jorden op imellem byens gårde. Med undtagelse af de gårde der blev udskiftet i 1782, fik hver gård enten en eller to lodder. Annexgården fik den lod der er markeret på kortet.

I 1852 tog man fat på at udskifte Ørslev Enghave. Gårdene fik tildelt en moselod, som kunne bruges til at bjerge hø til foder, græsning og tørvegravning. Annexgården fik tildelt den lod der er markeret på dette kort.

Annexgården var præstens ejendom

Navnet Annexgård minder om at gården tidligere var ejet af Præsteembedet i Udby og gården har formodentligt haft dette navn siden midten af 1500 tallet.

Omkring 1555 lavede Kong Christian d. 3. nogle reformer indenfor kirkeområdet. Det betød blandt andet at man skar ned på antallet af præster således, at mange sogne måtte deles om en præst med et eller flere nabosogne.

For Ørslev Sogns vedkommende blev det bestemt at man skulle dele præst med Udby Sogn. Nu var det store spørgsmål så i hvilket sogn præsten skulle bo. Dette afgjordes ved at se på hvilken præst der døde først. Det blev Ørslevs præst der først faldt bort og derfor blev det præsten i Udby der skulle fortsætte som præst for begge sogne og have sin bopæl på præstegården i Udby. Derved fik man oprettet Udby - Ørslev Pastorat med Udby som hovedsogn og Ørslev som Annekssogn.

Præstegården i Ørslev blev omdannet til en fæstegård der hørte under præsteembedet og da Ørslev var annexsogn kom gården til at hedde Annexgård.

Det vides ikke om det reelt var den gård der nu kaldes Annexgården der oprindeligt var præstegård i Ørslev. Det er lidt mystisk at man har valgt en gård der ligger langt væk fra kirken. Måske en af gårdene der lå tættere på kirken har været præstegård i middelalderen.

For præstens vedkommende drejede det sig om, at det var en del af hans løn at kunne bo på præstegården i Udby og få de indtægter som denne gård kunne give, samt at han under sit embede havde en gård i Ørslev som blev fæstet ud og som han også kunne få indtægter fra. Da Ørslev bliver oprettet som annexsogn udvælger man nok en gård der skal høre under præsteembedet.

Der findes "Annexgårde" i mange andre sogne i Danmark. Fæstebonden der boede på gården kaldtes ofte annexbonde eller kirkebonde og han skulle yde fæsteafgifter til præsten og stille staldplads og logi til rådighed når præsten var i sognet for at passe sin præstegerning.

I 1782 overtog Grev Rantzau på Iselinge godset Annexgården imod at der stadig skulle betales en særlig afgift til præsteembedet i Udby. Denne afgift blev selvfølgelig pålagt fæsteren på gården og har muligvis eksisteret indtil gården overgik til selveje i 1868.

Det var Peder Nielsen der havde været fæster på gården siden 1847 der i 1868 købte gården til selveje.

I 1888 var gården så faldefærdig at der krævedes en større ombygning og Rasmus Nielsen der havde overtaget gården i 1873 valgte at rive de gamle bygninger ned og opføre en ny firelænget gård på en mere central placering på marken lidt udenfor byen. Den nuværende adresse er Ugledigevej 112.

Udklip fra Danske Gårde, 3, samling, 4. bind, 1915-18 af Jørgen Carl Barfod Dornonville de la Cour.

Der blev drevet landbrug på gården frem til midten af 1970erne. Her købte Vordingborg kommune gården som et led i en stor udstykningsplan hvor der skulle etableres et industriområde vest for Ørslev by og anlægges en omfartsvej nord om byen. Der blev ved samme lejlighed udstykket parcelhusgrunde på den del af gårdens arealer der lå tættest på byen, hvorved kvarteret omkring Høstvej opstod.

Dette kort viser Vordingborg Kommunes planer for industriområdet i midten af 1970erne. Hvis planen var blevet udført som tiltænkt var Annexgården blevet revet ned. Planerne blev dog kun delvist udført. Annexgårdens placering er markeret på kortet.

Omfartsvejen blev ikke til noget og planerne om industriområdet blev ikke udført i den oprindelige form og der er stadig en del ledige industrigrunde i området. Der er indtil nu ikke blevet udstykket nogle industrigrunde på Annexgårdens oprindelige marklod. Kommunen har hidtil forpagtet landbrugsdriften på arealerne ud, men i 2021 blev en meget stor del af arealet indtaget til plantningen af Ørslev Folkeskov.

Grunden som gårdens bygninger ligger på blev udskilt til en selvstændig parcel og frasolgt omkring 1980.

Annexgårdens fæstere

? – ca 1781 Rasmus Andersen

Rasmus Andersen der blev 63 år, kom lidt uheldigt af dage. I forbindelse med arbejdet på at udflytte en gård, skulle nogle byggematarialer være faldet ned over ham. Dette passer meget godt med at man i 1782 tog fat på at udskifte de første 6 gårde i Ørslev. Gårdene der lå inde i byen, blev revet ned og flyttet ud til de marklodder de var tildelt i den nordlige og vestlige udkant af bymarken.

1781 – 1815 Frantz Hansen

Frantz Hansen gifter sig med Rasmus Andersens steddatter Kirsten Pedersdatter og overtager fæstet i 1781.

1815-1822 Kirsten Pedersdatter

I 1815 dør Frantz Hansen og Kirsten Pedersdatter driver gården videre, formodentligt med hjælp fra sine børn.

1822-1848 Peder Frandsen

Kirsten Pedersdatters søn Peder Frandsen får fæstebrev på gården d. 1. oktober 1822. Fæstebrevet findes på Rigsarkivet og er indscannet og kan søges frem på nettet. Af fæstebrevet fremgår bl.a. at moderen Kirsten Pedersdatter har ret til at nyde aftægt på gården indtil sin død. Hun dør som 80 årig i 1829.

D. 7. december 1821 gifter Peder Frandsen sig med Maren Hansdatter, som kommer fra Allerslev Sogn. Vielsen foregår i Allerslev Kirke. De når at få to piger inden Maren dør d. 14. november 1824. Hun bliver 29 år. Hun dør 6 dage efter hun har født anden gang, så det kunne se ud som om der har været komplikationer ved fødslen.

Peder Frandsen finder sig hurtigt en ny hustru. I 1825 gifter han sig med Mette Nielsdatter fra Stuby. Vielsen foregår d. 11. marts 1825 i Sværdborg Kirke. I de efterfølgende år får de 8 børn. Peder bliver ramt af brok og dør som følge af de komplikationer der opstår herved d. 16. december 1847 i en alder af 54 år.

1848-1668 Peder Nielsen

Efter Peder Frandsens død er der behov for en ny mand på gården og allerede d. 2. marts 1848 får Peder Nielsen fra Store Røttinge Fæstebrev på gården. Han overtager ikke blot gården. Han overtager også den efterladte enke, som er 15 år ældre end ham selv og børneflokken. Vielsen foregår d. 16. juni 1848 i Ørslev Kirke.

Annexgårdens ejere

1868-1874 Peder Nielsen

Peder Nielsen som fæstede gården fra 1848 til 1868 køber gården af Iselinge Godset i 1868. Han overgår derved fra at være gårdfæster til at være gårdejer.

Hans hustru Mette Nielsdatter dør i 1862. Det ser ikke ud til at Peder Nielsen gifter sig igen. Til gengæld ses det ved folketællingen i 1870 at han bor på gården sammen med to voksne steddøtre Kirsten Pedersen og Maren Kirstine Pedersen. De er børn af ægteskabet mellem Peder Frandsen og Mette Nielsdatter.

Ved folketællingen ses det også at der er 4 tyende der gør tjeneste på gården.

Peder Nielsen dør som 58 årig d. 5. marts 1874 og begraves på Kirkegården ved Ørslev Kirke. I kirkebogen oplyses det at han dør efter længere tids svaghed.

1874 - 1919 Rasmus Nielsen

Da Peder Nielsen dør har hans steddatter Kirsten Pedersen for nyligt gift sig med Rasmus Nielsen fra Stuby. Vielsen foregår i Ørslev Kirke d. 4. oktober 1873.

Kirsten Pedersen arver gården og Rasmus Nielsen bliver derved den nye gårdmand på Annexgården.

Kirsten Pedersens lillesøster Maren Kirstine Pedersen arver et stykke jord der bliver udskilt fra Annexgårdens marklod. Dette stykke jord får matrikelnummer 4c. og er beliggende øst for Ambjergvej.

Maren er gift med spækhøker Christian Thomas Jensen fra Vordingborg. Derfor bliver jordlodden kaldt spækhøkerjorden. Denne jordlod bliver i 1903 udskilt til 3 mindre landbrugsejendomme.

Kirsten Pedersen dør i 1885 og Rasmus gifter sig med Johanne Pedersen fra Græsbjerg.

Rasmus Nielsen dør i 1919.

Rasmus Nielsen og Hustru Johanne Pedersen samt et af deres børn. Datering er usikker. Antageligt omkring år 1900. Foto: Arkiv.dk.

1919 - 1927 Johanne Pedersen

Efter Rasmus Nielsens død i 1919 sidder Johanne Pedersen i uskiftet bo på gården med sin søn Niels Christian Berg Nielsen som gårdbestyrer.

1927-1956 Niels Christian Berg Nielsen

Niels får skøde på gården i 1927 og ejer gården frem til sin død i 1956.

1956 - ca 1970 Harald Berg Nielsen

Harald overtager gården i 1956 efter sin far. Han ejer den frem til 1970.

1970 - 1976 Bjarne Finn Rasmussen

Bjarne bliver den sidste der driver landbrug på Annexgården. Han sælger gården til Vordingborg Kommune i 1976, som udstykker en del af gårdens jord til parcelhuse og den resterende del er der planer om at udstykke til et industriområde. Den parcel som bygningerne ligger på bliver solgt i 1980, som beboelse.