Nu ligger der en Netto, men i tidligere tider, kunne man også komme af med penge på stedet. Der lå nemlig et såkaldt bomhus, hvor de vejfarende på landevejen skulle betale for retten til at færdes på vejen.

Sådan så Bomhuset ud i 1949. På dette tidspunkt er der Parcellist Hans Christian Olsen og hustru Anna Kristine Olsen der bor på ejendommen. De driver et lille landbrug og marken der ses ovenfor huset hører sandsynligvis til ejendommen. Sylvest Jensen Luftfoto. Det Kongelige Bibliotek.

I 1700 tallet blev der for alvor sat gang i byggeriet af landeveje af en god kvalitet, som skulle lette transporten imellem landsdelene. Det var kongemagten der befalede at vejene skulle opføres.

Anlægsarbejdet samt den efterfølgende vedligeholdelse af vejene var forbundet med store udgifter. Derfor besluttedes det, at vejene skulle være betalingsveje og, at der skulle bygges et bomhus for hver mil, hvor de vejfarende skulle betale for at benytte vejene.

Landevejen fra Køge til Vordingborg, som er den vej vi i dag kender som Københavnsvej blev først fuldendt i 1832. Herefter bygges der for midler fra den kongelige kasse 7 bomhuse på strækningen.

Fortegnelse over de 7 bomhuse på landevejen fra Køge til Vordingborg. Tallene i kolonnerne til højre er omsætningen i Rigsbanksdaler i henholdsvis 1837, 1838 og 1839. Det har muligvis ikke været så lukrativt at forpagte Ørslev Bomhus, hvis man sammenligner omsætningen med nogle af de andre bomhuse. Dansk Vejtidsskrift årgang 38, 1961.

Bomhuset i Ørslev var det sidste de rejsende passerede inden de nåede til Vordingborg. Hvis man skulle rejse fra København til Vordingborg passerede man i alt 12 bomhuse og bomhuset i Ørslev blev derfor benævnt som bomhus nr. 12.

Driften af bomhusene blev forpagtet ud og fra d. 1. september 1833 var man klar til at begynde at opkræve vejpenge ved bomhusene. Det foregik på den måde at der var placeret en bom over vejen og bomforpagteren skulle tage imod betalingen fra de vejfarende og derefter åbne bommen så de kunne passere.

Bomhuset fungerede som tjenestebolig for bomforpagteren og hans familie.

Ordningen med opkrævning af vejpenge blev ophævet i 1853, så de 7 bomhuse på Københavnsvej kom kun til at fungere som bomhuse i 20 år.

Hvis man kigger i folketællingerne, ser det ud som om det er den samme mand der har betjent bommen i Ørslev i alle 20 år. Ved folketællingerne i 1834, 1840, 1845 og 1850 nævnes Johan Brede Andersen, født i Beldringe Sogn i 1796, som bommand eller bomforpagter. Han bor i bomhuset sammen med sin hustru og det ser ud som om, at de i perioden har flere forskellige plejebørn. De har formodentligt suppleret indtægten fra bommen ved at påtage sig at have plejebørn.

I folketællingerne nævnes det også at Johan Brede Andersen er bødker. Han har formodentligt kunne arbejde med sit håndværk imens han har passet bommen.

Johan dør i 1854 og dødsfaldet er noteret i Ørslev Sogns Kirkebog. Hans enke bor stadig i bomhuset ved folketællingen i 1855.

Fra 1857 til 1906 er det Gårdmanden på Maglebjerggård Hans Christensen og sidenhen dennes søn Niels Hansen der ejer Bomhuset. I 1906 sælger Niels Hansen Bomhuset til Niels Olsen der opretter et lille landbrug på ejendommen.

I 1857 køber Hans Christensen som er gårdmand på Maglebjerggård bomhuset. Maglebjerggård kendes også som Bomgård idet gårdens jord grænser op til Bomhuset.

Senere overtager Hans Christensens søn Niels Hansen Maglebjerggård og han overtager ved denne lejlighed også Bomhuset.

Niels Hansen sælger Bomhuset i 1906 til Niels Olsen. Niels Olsen køber ligeledes et jordareal i tilknytning til Bomhuset således at han får oprettet et lille landbrug.

Dette landbrug går 1930 i arv til sønnen Hans Christian Olsen, som bor i bomhuset med sin hustru Anna Kristine Olsen formodentligt indtil slutningen af 1970erne eller omkring 1980.

Her sælges ejendommen og det gamle bomhus rives ned og erstattes af et parcelhus i gasbeton. En større trælade der findes på grunden får lov til at overleve og eksisterer helt indtil grunden ryddes for bygninger for at gøre plads til en Netto forretning i 2016.

På dette luftfoto fra 1989 ses at det gamle bomhus i spidsen mellem Københavnsvej og Ørslevvej er blevet erstattet af et hvidt parcelhus i gasbeton. Den gamle trælade eksisterer stadigvæk og minder om, at ejendommen engang var et lille landbrug. Dansk Luftfoto 1989. Det Kongelige Bibliotek.