11 dec - Historisk vejarbejdekaos

Indlægning af fjernvarme, nedgravning af fiberkabler og nedgravning af strømkabler er noget vi har døjet med her i Ørslev i de senere år.

Det er selvfølgelig et arbejde der forbedrer infrastrukturen i byen og derved er en fordel for indbyggerne på længere sigt.

Men imens gravearbejdet står på, så er det ikke så spændende når der opstår indskrænkninger i muligheden for at komme rundt i byen.

Det er dog ikke kun et nutidsfænomen. Allerede i 1932 var der stor utilfredshed med et vejarbejde der foregik i Ørslev.

I 1930-32 blev Ørslevvej forbedret. På dette luftfoto fra 1952 ses den del af Ørslevvej der blev nyanlagt fra Ørslev bom til Ørslev gamle bykerne. Der er her i 1952 så småt begyndt at komme lidt byggeri langs vejen, men der er stadig vidt udsyn over de åbne marker rundt omkring byen. Nu om stunder er det område der ses her pakket med erhvervsbyggeri og parcelhuse. Sylvest Jensen Luftfoto. Det kongelige Bibliotek.

"Et fælt roderi". Sådan skrev Næstved Tidende i avisen d. 28. oktober 1932. Borgerne i Ørslev var i oprør over det kaos der var opstået i kølvandet på at vejforbindelsen fra Ørslev Bom ved Københavnsvej ved nuværende Netto ud til Mern skulle forbedres.

I 1930 begyndte man at tale om at forbedre denne vejforbindelse. Privatbilismen havde gjort sit indtog og der kom flere og flere biler på vejene. De gamle veje kunne formodentligt ikke holde til denne belastning, så der var nødt til at blive gjort noget.

Samtidig var der en begyndende krise i Danmark og for at dæmme op for den stigende arbejdsløshed afsatte staten penge til at iværksætte store offentlige arbejder. Dette blev gjort med Loven af 15. april 1930 om Vejmillionerne. Der blev afsat 80 millioner på finansloven med yderligere bevillinger i de kommende år.

Det var i øvrigt også i denne kontekst at arbejdet med den nu snart hedengangne Storstrømsbro blev igangsat. Broen blev indviet i 1937.

I Præstø Amt blev der udvalgt forskellige vejstrækninger der skulle forbedres og her var strækningen fra Ørslev bom til Mern en af dem.

Vejstrækningen skulle forbedres for 258.000 kr. Heraf ville halvdelen blive betalt af "Vejmillionerne" og den anden halvdel skulle fordeles imellem de 3 sognekommuner som vejen løb igennem. Det drejede sig om Ørslev, Øster Egesborg og Mern.

Kommunernes andel kunne dog blive godtgjort igennem motorskatten, så kommunerne havde praktisk taget ingen udgift i forbindelse med arbejdet.

Det arbejde der skulle udføres var følgende:

Anlæggelsen af et helt nyt vejstykke fra Ørslev bom over Maglebjerggårds jord til Ørslev Mejeri.

Udretning og udjævning af Ørslev Gade fra Ørslev Mejeri til den østlige udkant af byen.

Anlæggelsen af et nyt vejstykke nord om Øster Egesborg.

Forlægning af vejen ved Øager bakken.

Anlæggelsen af vejen fra Ørslev bom til Ørslev mejeri.

Hvis man før 1931 skulle fra Ørslev bykerne og ned til Københavnsvej ved mosen, måtte man benytte Svingkærvej, Bygårdsvej og Ugledigevej. 

For at lette trafikken denne vej valgte man at lave en helt ny og mere direkte vej fra mejeriet og ned til Københavnsvej. Dette illustreres af de to følgende kort.

Udsnit af Generalstabskort fra 1911. Den del af Ørslevvej, som går fra det nuværende Netto til det gamle mejeri eksisterer ikke. Historiske Kort, Klimadatastyrelsen.

Udsnit af samme kort som ovenfor, men med rettelser 1931. Her er den omtalte del af Ørslevvej nu medtaget. Historiske Kort, Klimadatastyrelsen.

Ved anlæggelsen af den nye vej var der 8 grundejere der blev berørt.

Parcellist Hans Christian Olsen i Bomhuset måtte afgive et mindre areal.

Parcellist Jørgen Jeppesen som havde en lille landbrugslod der lå nord for Fragevej og strakte sig hen til Ugledigevej måtte afgive plads til de første ca 75 m vejbane der skar indover hans lod.

Gårdejer Carl Jensen på Bygård måtte afgive et hjørne af sin mark i nærheden af Mejeriet.

Arbejdsmand Sigurd Christensen som boede i huset med nuværende adresse Ørslevvej 95 måtte afgive lidt af sin grund.

Landarbejder Alfred Johansson som boede i huset med nuværende adresse Ørslevvej 97 måtte afgive lidt af sin forhave.

Uddeler J. P. Mikkelsen som ejede huset med nuværende adresse Ørslevvej 99 måtte afgive lidt af sin grund.

Derudover måtte Andelsmejeriet også afstå lidt jord.

Gårdejer H. P. Madsen på Maglebjerggård var den der måtte afgive mest jord idet vejen skulle forløbe i hele længderetningen af den aflange jordlod der hørte til hans gård.

D. 2. marts 1931 blev der forhandlet med grundejerne om køb af de arealer de skulle afstå. Resultatet af forhandlingerne blev dagen efter refereret i avisen og det kan du læse nærmere om herunder.

Vejstrækningen var færdigetableret inden udgangen af 1931.

Udretning og udjævning af Ørslev Gade fra Ørslev Mejeri til den østlige udkant af byen.

Ørslev gade, som var strækningen fra Ørslev Mejeri til den østlige udkant af byen var visse steder meget tæt bebygget og vejbanen var ikke særligt bred. Det har formodentligt være et problem når to køretøjer skulle passerer hinanden.

Kørebanen skulle gøres bredere, så der er formodentligt nogle forhaver der er indskrænket lidt på strækningen. Derudover blev stigningen på vejen jævnet ud. Det betød at der nogen steder skulle graves noget af højden af terrænet af. Dette afstedkom at der var en del huse der skulle have lavet supplerende sokler og trapper op til indgangsdørene. Dette ses stadig langs med vejen.

Her ses en del af den strækning af Ørslevvej der i 1932 blev reguleret og udjævnet for at skabe bedre forhold for trafikanterne. Visse steder blev vejniveauet sænket. Det ses stadig på flere af husene langs vejen at de er blevet forsynet med supplerende sokler og trapper til indgangsdørene. Foto: Henrik Sørensen 2022.

Det var i forbindelse med arbejdet på denne vejstrækning at borgerne i byen begyndte at miste tålmodigheden idet vejarbejdet uden tvivl har været en voldsom gene for den daglige færdsel der foregik i området.

Det kom til udtryk i en lille notits i Næstved Tidende d. 28. oktober 1932.

Arbejdet med reguleringen af denne vejstrækning blev fuldført i løbet af efteråret 1932, og så må vi håbe at de trafikale trængsler for Ørslevborgerne ophørte.

Anlæggelse af nyt vejstykke nord for Øster Egesborg.

Selvom det er lidt udenfor Ørslev, så tager vi lige denne vejstrækning med. Det blev besluttet at anlægge hvad man vel næsten kan kalde for en omfartsvej nord for Øster Egesborg, således at trafikken mellem Ørslev og Mern ikke behøvede at skulle ind igennem Øster Egesborg.

Vejstrækningen blev færdiggjort i løbet af 1931.

Der blev også lavet en omlægning af vejen ved Øager gård, hvor vejen passerer et lille å løb.

Udsnit af Generalstabskort fra 1911. På dette tidspunkt ledes trafikken mellem Ørslev og Mern igennem Øster Egesborg. Historiske Kort, Klimadatastyrelsen.

Udsnit af Generalstabskort fra 1911, med rettelser i 1931. Her er vejen nord om Øster Egesborg medtaget. Historiske Kort, Klimadatastyrelsen.